IT-udvikler


Forstår du forretningens og kundens behov? Er du en god problemknuser? Har du flair for at skabe holdbare og stærke IT-løsninger af høj kvalitet? Så er du måske vores nye fullstack-udvikler.

Din Faglige A-kasse er i rivende udvikling og har masser af ambitioner om at skabe IT-løsninger, der letter hverdagen og skaber gode digitale serviceoplevelser for vores medlemmer og interne kunder. Opgaverne er spændende, og der er masser af udfordringer at tage fat på – både i form af udvikling i små og store projekter. Så er du den type udvikler, der synes det er sjovt at arbejde tæt sammen med forretningen, og som brænder for at løse problemer i et uformelt miljø med korte beslutningsveje, skal du læse nærmere her.

Jobprofil

Stillingen er placeret i vores Team Modulus, der i alt består af 1 koordinator, 4 IT-forretningskonsulenter og 3 udviklere. Udviklerne videndeler og arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne, og der er korte kommunikationsveje til de øvrige kolleger og kunder om behov og ønsker.

Som IT-udvikler i FAK får du et stort ansvar og bidrager til, at vi kan løfte den vigtige opgave med at servicere a-kassens medlemmer og fagforbund. Opgaverne er meget varierede og består bl.a. af udvikling af forbedringer i vores løsninger i vores selvbetjeningsunivers ’Min Side’ at skabe automatiserede workflows, fejlrettelser og bidrag til større projekter, når løsningerne skal tilpasses ny a-kasselovgivning.

Vores forretningssystem er Modulus-systemet, der er leveret af Netcompany til en række a-kasser. Det består af et CRM-system baseret på en Oracle-database. Derudover håndterer vi en række omkringliggende systemer, som er integreret med databasen, ligesom vi udveksler data med eksterne systemer. Det er en fordel, men ikke afgørende, at du har erfaring med Modulus-systemet og kender arbejdet i en a-kasse.

Vi arbejder i følgende sprog: C#, SQL, Python, PHP, JavaScript og CSS. Kendskab til SASS og Git vil være en fordel, men ikke nødvendigt.

Personprofil

Du har en vis erfaring som fullstack-udvikler. Det falder dig let at forstå et nyt forretningsområde, og kan omsætte forretningsbehov til konkret digital udvikling. Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for at komme med dine bud på, hvordan et problem kan løses. Vi forventer, at du er serviceminded og kan møde kolleger og interne kunder i øjenhøjde. Du er ambitiøs og ønsker at udvikle dig. Du tager ansvar både for dine egne opgaver og i teamet og trives med en stor kontaktflade med mange interessenter.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling, hvor vi sætter god service over for medlemmerne og vores lokale kredse/afdelinger i centrum.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på den digitale udvikling og udnyttelse af de muligheder, det giver.
  • Gode kolleger, uformel omgangstone og fokus på god worklife-balance.
  • Central beliggenhed i København tæt ved Vesterport Station, kantineordning, gode muligheder for hjemmearbejde, fritvalgsordning og sundhedssikring.
  • Ansættelse sker i henhold til fælles overenskomst i FAK, og du indplaceres ift. tidligere kompetencer.

Frist for ansøgning er den 15. marts 2023. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Souschef Lykke Holmkvist på lhk@fa-k.dk eller mobil 40 22 84 60.


Hvem er Din Faglige A-kasse?

Din Faglige A-kasse, FAK blev etableret i 2021 som en fusion mellem to a-kasser. Vi er a-kasse for knapt 37.000 medlemmer inden for Dansk El-forbund, Blik & Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Dansk Artistforbund og Fiskernes Forbund. Vi har en stærk IT-understøttelse af vores processer og udbetaler bl.a. dagpenge og efterløn, afholder samtaler med vores medlemmer og vejleder dem gennem hele arbejdslivet.

Gem job