System­spe­ci­a­list til Microsoft Cloud


Vil du være en central del af Uniks Team IT, og har du erfaring med Microsoft teknologier? Så har vi stillingen til dig!

Til Team IT i Unik søger vi en ambitiøs systemspecialist med masser af gåpåmod og viden om løsninger i Microsoft Cloud-miljøer, såsom Azure Infrastructure, Microsoft 365 og Dynamics 365.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team af dygtige og engagerede kollegaer som understøtter vores kontorer i Vejle, København og Aalborg og er ansvarlig for både vores interne og eksterne kunders oplevelse. Du bliver en del af vores Customer Experience team, der består af 5 dedikerede kolleger, hvor der er højt til loftet og vi i høj grad har fokus på kunder, kvalitet og ikke mindst personlig og faglig udvikling.

Dine primære opgaver bliver at finde løsninger sammen med vores kunder. Dit fokus vil være Microsofts 365-univers, hvor du både er sparringspartner og videnscenter på området. Det er vigtigt for os, at du ser IT i den verden kunderne befinder sig i, og du vil i samarbejde med kunderne finde ud af hvad deres behov er. Du har blik for, hvordan vi bedst udnytter Microsofts produkter og bidrager til at både dine kollegers og vores eksterne kunders Microsoft-miljø er sammensat på den bedst mulige måde.

Joblokationen vil være kontoret i Vejle eller Aalborg, alt efter hvad der passer dig bedst.

Hvad kommer du til at lave?

Du vil i tæt samarbejde med resten af teamet, sætte dig ind i både vores interne og eksterne kunders forretningsmæssige udfordringer og behov og derigennem være med til at fastlægge den nødvendige teknologistrategi. Du forklarer, demonstrerer og beviser over for brugerne mulighederne i Microsofts produkter og tjenester, og hvordan vi kan gøre deres hverdag lettere. Du vil sammen med teamet også være med til at løse 2nd og 3rd line support-opgaver.

Vi er Microsoft Gold Partner og det er vigtigt for os, at vi hele tiden følger med udviklingen og holder os opdateret, samt sikrer en stabil drift.

Dine kvalifikationer:

Du har arbejdet med Microsofts nyeste produktpalette og har erfaring med kundekontakt. Du er servicemindet og nysgerrig af natur, har lyst til at lære, og sætter en ære i at give kunden den bedste oplevelse. Du kunne i øjeblikket arbejde som IT-konsulent eller tekniker, men ønsker at prøve noget nyt. Teknologier udvikler sig hele tiden, og vi investerer gerne i, at du løbende får udviklet dine kompetencer.

Det vil selvfølgelig være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med en eller flere af følgende:

  • Microsoft365
  • Azure infrastrukturløsninger
  • Windows Virtual Desktop
  • Mobile devices
  • Sikkerhedsløsninger i Azure og 365
  • Microsoft Dynamics 365
  • PowerShell scripting/automation
  • Agile metodikker

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med drift af IT-infrastruktur.

Mød en medarbejder

Vi har spurgt medarbejdere fra forskellige stillinger og teams i Unik, hvad det bedste er ved deres jobs. Mød blandt andet Tom, der arbejder som infrastrukturkonsulent og er den drivende kraft i udviklingen af Unik Hosting og Microsoft 365 til vores kunder. Mød ham og de andre her.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job