For­ret­nings­ud­vik­ler til Pri­vatPro­duk­ter


I Jyske Banks Forretningskoncepter i Silkeborg søger vi en dygtig og erfaren forretningsudvikler i et spændende barselsvikariat.

Jobbet

Du vil indgå i Squad PrivatProdukter, som har ansvaret for løbende at udvikle og optimere produkter, koncepter og løsninger til koncernens kunder og brugere. Vores primære målgruppe er privatkundesegmentet, og vores mål er at tilbyde kunderne markedets bedste produkter.

Du bliver en del af et agilt udviklingsmiljø med fagligt motiverede og entusiastiske kollegaer.

Forretningsudvikler Selma Kepic fortæller om jobbet: ”Som forretningsudvikler i teamet får man ansvar fra dag 1, og der udvises stor tillid fra både kollegaer og ledelse. Det er et spændende job, hvor opgaverne er alsidige og udfordrende, men der er altid dygtige og imødekommende kollegaer at sparre med. Stemningen på kontoret er uhøjtidelig, og der er altid plads til sjov og snak med kollegaerne. Du vil blive en del af et team, der har et rigtigt godt sammenhold og hjælper hinanden

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af, at:

  • Forholde sig til komplekse problemstillinger og omsætte disse til enkle løsninger
  • Indhente og behandle data
  • Idégenerere og udforme løsningsforslag, indstillinger og business cases
  • Udarbejde kunderejser, forretningsanalyser og kravsspecifikationer
  • Udarbejde testscenarier og udføre specifikke tests
  • Eksekvere effektivt og løbende sikre opfølgning på igangsatte tiltag
  • Løse ad hoc- og driftsopgaver
  • Initiativrigt samarbejde med forretnings-, IT-udviklere og interessenter.

Opgavetyperne strækker sig over alt fra at idébrainstorme til at udforme løsningsforslag og implementeringsmateriale.

Du kan gå foran og kan håndtere komplekse problemstillinger med relevante samarbejdspartnere og formå at afslutte opgaverne effektivt og med høj kvalitet.

Du er god til at ”skære ind til benet” og formidle krav til fx IT-udviklere.

Du vil indgå i et Chapter med forretningsudviklere med fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring.

Du vil få et stort kendskab og bred, faglig relevant erfaring med forretningsudvikling og agile metoder.

Afdelingen

I Digital Relation har vi ansvaret for koncernens produkter, koncepter, processer og it-udvikling på en lang række af koncernens forretningsområder.

Vi dækker udviklingen bredt på produktsiden og på kundernes digitale løsninger dvs. mobilbank, netbank, hjemmesider, apps og på rådgiversystemer.

Vi er 40 medarbejdere i rollerne: Tribe Lead, Chapter Leads, Product Owners, Scrum Masters, Forretnings-, IT- og UX-udviklere fordelt på 4 squads.

Arbejdsstedet er Vestergade, Silkeborg.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående økonomisk uddannelse, fx inden for finansiering og IT – gerne på kandidatniveau
  • Har min. 2-5 års erfaring med, og interesse for, forretningsudvikling inden for den finansielle sektor
  • Har erfaring med agile metoder og projektledelse
  • Har forståelse for dataformidling, IT og for at navigere i en bred vifte af systemer
  • Har solide evner i MS Office programmer som Word, Excel og PowerPoint m.m.
  • Er god til at formulere dig på skrift og i tale
  • Kan navigere i en kompleks organisation, hvor du kan skabe resultater ved at skabe gode relationer og arbejde konstruktivt sammen med mange kollegaer
  • Er initiativrig og ikke bange for at fejle
  • Trives i et uhøjtideligt miljø med et højt aktivitetsniveau
  • Har et godt humør og masser af gå på mod.

Ansøgning

HR Partner, Stine Odgaard Ranum vil tage sig af din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 27. februar, men send gerne din ansøgning med det samme, da vi løbende gennemgår ansøgningerne.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Mette Rask-Pedersen
Chapter Lead, Senior Product Owner
rask@jyskebank.dk
89 89 20 38
51 38 26 1

Gem job