Test Manager


Brænder du for test og kvalitetssikring? Har du ledelseserfaring og lyst til at spille en nøglerolle i sikringen af kvaliteten af store IT-projekter, der digitaliserer og dygtiggør Danmark? Så er du måske vores nye kollega i rollen som Test Manager.

Arbejdsopgaver og teknologier

Test og kvalitetssikring er en afgørende del af de IT-løsninger, vi udvikler sammen med vores kunder med formål om, at de identificerede gevinster bliver realiseret.

Som Test Manager vil du drive et team af engagerede medarbejdere samt skabe en god dialog og relation til vores mange kunder. Du vil blive ansvarlig for hele udviklingsforløbet, og din dagligdag består i høj grad af planlægning og opfølgning på testaktiviteter. Du vil agere tovholder under testfaserne samt sikre rapportering og fremdrift af testene. Ligeledes vil du planlægge og dokumentere funktionelle og non-funktionelle tests i samarbejde med interne og eksterne stakeholders. Du har både ansvaret for teststrategien, testkvaliteten og personaleansvaret for en gruppe af testere, hvor du løbende er med til at udvikle deres kompetencer og karrierer.

Du vil indgå i den daglige projektledelse på et eller flere projekter og vil – sammen med dine ledelseskolleger – få ansvar for at sikre kunden en IT-løsning, der virker, realiserer de forventede gevinster og ikke mindst er leveret til aftalt tid, kvalitet og budget.

Derudover vil du komme til at:

  • Støtte og motivere både kolleger og vores kunder til at opretholde et stærkt fokus på test og kvalitetssikring
  • Sikre at arbejdet med test og kvalitetssikring afvikles i fuld synergi med øvrige aktiviteter gennem best practice metoder
  • Kvalitetssikre leverancer samt udføre daglig sparring og faglig støtte til kolleger og kunder

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kandidatgrad og flere års erfaring med funktionel test.
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har flere års dokumenteret erfaring med test og kvalitetssikring i IT-projekter, herunder bred erfaring med forskellige testværktøjer og med testautomatisering
  • Har gode kommunikations- og koordineringsevner
  • Har en ISTQB certificering, minimum på Foundation niveau og gerne på Advanced niveau
  • Er flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Vi sikrer din udvikling!

Vi har mange års erfaring med at tage imod nye kolleger, og et setup der er gearet til at tilbyde dig faglig og personlig udvikling, med udgangspunkt i dine ambitioner og dine ønsker.

I Netcompany vil du fra start blive tildelt en erfaren personlig mentor. Din mentor vil altid stå til rådighed til faglig sparring og rådgivning i, hvilken retning du kan gå, så du selv kan præge din karriere.

Yderligere vil du også indlede et forløb i vores interne uddannelsesprogram, Netcompany Academy. Gennem en række moduler, sikrer vi dig kontinuerligt muligheden for at dygtiggøre dig igennem hele din karriere, i alt fra forskellige teknologier til kundehåndtering. Hvis du ønsker at videreudvikle dine tekniske kompetencer, tilbyder vi også certificeringer. Med andre ord vil din karriere aldrig gå i stå hos os, og du vil udvikle dig langt hurtigere, end noget andet sted i branchen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket "Ansøg" nederst på siden.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com.

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle. #LI-SA2

Gem job