
IT Netværkstekniker til Tusass i Nuuk, Grønland
Søger du eventyr og faglige udfordringer, hvor du kan med til gøre en forskel hver dag? Vil du udvikle og sikre den digitale infrastruktur i Grønland sammen med dygtige kolleger – dvs. drive et helt lands infrastruktur?
Læs endelig videre her – at arbejde i Grønland går lige i hjertet!
Til vores kunde Tusass (tidligere TELE Greenland) i Nuuk søger vi en dygtig netværkstekniker, som f.eks. har erfaring fra en landsdækkende service provider eller større virksomheder – og som er interesseret i at arbejde med dette fagligt meget spændende område.
Tusass er hele Grønlands udbyder af telefoni og internet, samt er transportør af pakker og breve. Virksomheden gør alt for at skabe de bedste kundeoplevelser og stræber efter at være et stærkt aktiv til gavn for det grønlandske samfund. Under visionen ’Tusass bringer verdenen tættere på’ arbejder selskabets ca. 360 medarbejdere på at etablere og sikre moderne kommunikations-infrastruktur i hele Grønland og de er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre.
Din lønpakke er konkurrencedygtig tilpasset dine kvalifikationer, og du og din familie hjælpes på plads mht. flytning til og bolig i Nuuk, så I hurtigt kan starte jeres nye liv og hverdag i Nuuk.
Mere om jobbet og afdelingen
Netværksområdet er helt centralt for Tusass og deres forretning.
Det er et område i konstant udvikling og danner rygraden i Tusass’ tjenester.
Dine primære opgaver vil være:
- Løsning af drifts- og udviklingsopgaver på Tusass’ netværk. Herunder løsning af sager samt registrering i det interne sagsbehandlingssystem, oprettelse/nedtagning og ændringer af MPLS og andre forbindelser.
- Fejlsøgning og udbedring i forbindelse med driftsforstyrrelser
- Deltage i netværksrelaterede opgaver i projekter i samarbejder med andre afdelinger i Tusass
Desuden vil du hjælpe til med dokumentation, overvågning og support af deres overvågningsplatform.
Netværksafdelingen består af 5 højt specialiserede fagfolk som understøtter Tusass’ IP-baserede, nationale og internationale tjenester samt øvrige IP-baserede services – arkitektur, design, optimering, drift, sikkerhed og dokumentation.
Som Netværkstekniker vil du arbejde primært med Tusass’ landsdækkende IT-landskab, der understøtter leverancerne af Tusass brede produktportefølje, og derfor er Grønlands mest kritiske og komplekse.
Din baggrund og kompetencer
Du har en del års erfaring som netværkstekniker fra større virksomheder, gerne fra Service provider netværk, og du har en IT- eller teknisk uddannelse. Desuden har du et grundlæggende kendskab til Cisco netværk/platforme og dit niveau svarer til CCNA og CCNP på switching og routing. Du har gerne erfaring med Solarwinds og/eller Netbrain.
Du behersker både dansk og engelsk på højt niveau og har gode kommunikative evner.
Som person er du nysgerrig på at lære nyt, og du kan virkelig godt lide nye udfordringer. Du har et godt overblik, holder fokus på opgaverne og har stærke samarbejdsevner – også med ikke-teknikere. Forventningerne til dit og teamets arbejde er høje, og som IT-netværkstekniker skal du kunne håndtere et til tider højt arbejdspres.
Tusass tilbyder
Hos Tusass har de høj medarbejdertilfredshed og et godt arbejdsmiljø – og de siges at have den bedste kantineordning i hele Grønland! Mulighederne for både udvikling og indflydelse på din egen stilling og karrierevej er helt i top. Og ikke mindst får du muligheden for at stifte bekendtskab med et land og en kultur, der giver erfaringer og perspektiver for hele livet.
Læs mere på tusass.gl.
Er du eventyrlysten, er dette job en fantastisk mulighed både fagligt og personligt at bo og arbejde i Nuuk, Grønland.
Her er mere om Nuuk
Byen Nuuk består af over 19.000 indbyggere og den har alle faciliteter som en anden dansk by af lignende størrelse med indkøbsmuligheder, restauranter, kulturelle tilbud m.v. Desuden er beboerne i Nuuk meget imødekommende samt aktive med sport og/eller fiskeri/jagt. Air Greenland og Icelandair flyver dagligt imellem København og Nuuk.
Ring gerne til seniorkonsulent Dorte Pape, mobil 31 60 93 65 hos Bloom med spørgsmål omkring Nuuk og Grønland. Dorte har boet og arbejdet i Nuuk i en årrække og vil meget gerne svare på spørgsmål samt dele ud af hendes oplevelser og erfaringer fra årerne i Grønland.
Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig! I Bloom vurderer vi ansøgningerne løbende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.
