IT-projektkoordinator
Er du Strandmøllens nye IT-projektkoordinator med god erfaring i planlægning og styring af IT-projekter?
Strandmøllen er en veletableret virksomhed med over 100 års erfaring, som producent af gasser til industrielle, medicinske og levnedsmiddel formål. Vi søger nu en ny medarbejder til vores IT afdeling i Klampenborg.
OM JOBBET
Med reference til IT-chefen, vil du indgå i vores IT-team på seks dedikerede medarbejdere, der dækker alt lige fra 1. level support, ERP-udviklere til IT-driftsmedarbejdere.
Stillingen byder på mange spændende og varierende opgaver, hvor du vil arbejde med forskellige IT-projekter i tæt samspil med IT-afdelingen og brugerne i hele organisationen.
Din primære arbejdsopgave er at indtage rollen som tovholder i projekter med interessenter på tværs af organisationen, hvor du selv står for:
- udarbejdelse af projektbeskrivelser
- møde planlægning og opfølgning
- at sikre overholdelse af aftaler, leverancer og dokumentation (internt og hos samarbejdspartnere).
Derudover skal du drive implementeringen og planlægningen af testrutiner for IT-systemer, medvirke til udarbejdelse af dokumentation, samt udføre kommunikationsopgaver for IT.
Du kommer til at dække hele organisation og derfor vil der forekomme lidt rejseaktivitet til vores øvrige lokationer i Danmark og Sverige.
VI FORESTILLER OS AT DU
- har en uddannelsesbaggrund som fx datamatiker
- har 1-5 års erhvervserfaring med at styre IT-projekter
- har forståelse for, hvordan teknologi anvendes til at udvikle og understøtte forretningen
- har et godt i indblik i og forståelse for det tekniske bag IT-systemer
Som person er du struktureret, hjælpsom og ansvarsfuld. Du kommer med et godt humør og trives rigtig godt med at være med til at gøre en forskel i din egen, men også andres dagligdag. Du trives i en udadvendt rolle, er dygtig til at kommunikere og kan begå dig på alle niveauer.
Derudover er du løsningsorienteret og brænder for at styre projekter sikkert i mål. Du trives med at arbejde selvstændigt og så har du nemt ved at sætte dig ind i forretningsmæssige arbejdsgange og problemstillinger.
VI TILBYDER
- danmarks smukkeste arbejdssted på vores hovedkontor i Klampenborg
- ansættelse i et fondsejet selskab, der kan tilbyde dig både stabilitet og fremtidsmuligheder
- en arbejdsplads med definerede værdier, sammenhold og gode kolleger
- sund frokostordning, aktiv personaleforening og adgang til egne fitnessfaciliteter
- Engagerede kolleger, som har respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer.
- En spændende stilling med meget varierende opgaver, bred berøringsflade og hvor du er med til at gøre en forskel
ER DET LIGE DIG?
Søg jobbet online og hurtigst muligt, idet vi løbende indkalder kandidater til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Morten Rask Olsen på telefon: 45 58 51 66.
Vi ser frem til at høre fra dig.