Erfaren IT-supporter

Vil du være med til at skabe vækst i et firma, som er i en rivende udvikling? Er komplicerede opgaver noget, der motiverer dig? Motiveres du af at servicere dine medmennesker? Er du sat i verden for at være IT-supporter? Så har vi en plads ledig til dig.

Vi søger en erfaren, struktureret og servicemindet specialist til at håndtere alt fra Incident Management til de lidt tungere driftskunder. Du vil som alle vores andre konsulenter være medansvarlig for opgaveløsning hos alle vores kunder, hvor der på grund af vores vidtspændende opgaver er stor mulighed for udvikling.

Du får plads i vores kontor i Slagelse, hvor dine opgaver blandt andet vil være:

  • at du vil arbejde med tickets fra vores SPOC-funktion
  • at du til en hver tid holder dokumentation opdateret
  • at du foretager root cause-analyser og fejlretning hos vores driftskunder
  • at du får tildelt komplicerede tickets hos vores driftskunder
  • at du er med til at vedligeholde vores kunders løsninger
  • at du fejlsøger på vores drift kunders IT-udstyr
  • at du har kendskab til ITIL og er gerne certificeret
  • at du hjælper med implementering af nye kunde, store som små

Lille team, stor indflydelse

I modsætning til de store IT-firmaer er vi et forholdsvist lille team, hvor alle byder ind med konstruktive forslag og kommentar, så du kommer i høj grad til at kunne præge vores løsninger.

Du kan også glæde dig til at møde dine kolleger i Grønland, når vi besøger dem i Nuuk for at styrke vores samarbejde. Og så tilbyder vi naturligvis gode og ordnede forhold med både pension og sundhedssikring.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse inden for IT og/eller teknik
  • har flere års erfaring med en IT-supportfunktionen
  • har godt kendskab til Microsoft-produkter
  • er proaktiv, vedholdende i opgaveløsning og tager ansvar
  • er en teamplayer der sætter pris på fællesskabet og drives af at spille hele teamet bedre
  • er god til at se løsninger frem for forhindringer
  • er god til at arbejde efter aftalte processer
  • har kendskab til ITIL og er gerne certificeret
  • taler og skriver flydende dansk
  • har et godt humør og en energi, der smitter af på de mange forskellige kollegaer og kunder, du skal samarbejde med

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye 1st line specialist? Så kan du kontakte Vicedirektør Stefan Boel på sbo@comby.dk

Send din ansøgning og dit CV til os via knappen nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, og finder vi den rette kandidat så ansætter vi hurtigst muligt. Så søg allerede i dag.


Bliv en del af Comby

Vi er en grønlandsk-ejet IT-virksomhed med hovedsæde i Nuuk og flere kontorer i Danmark. På nuværende tidspunkt er vi ca. 60 kollegaer fordelt på vores 4 lokationer. Vores primære forretningsområder er Managed Services (fuld drift af IT) – hvor vi blandt andet holder liv i 3.000 arbejdsstationer. Internet til både private og erhverv samt Hosting af over 750 servere. Vi spænder dog utroligt bredt og leverer også telefoniløsninger, almindelig hardware samt projektledelse og andre konsulentydelser.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job