PMO-partner til PFA Por­te­føl­je & Projekter

”Vi leder efter dig, der vil arbejde med projektporteføljestyring og strategieksekvering på tværs af en stor og formålsdrevet organisation. Som en del af PMO-teamet skal du være med til at binde strategi, organisation og IT-udvikling sammen, fremme samarbejdet mellem mange interessenter og understøtte, at PFA prioriterer og udvikler løsninger, der kommer vores 1,3 mio. kunder til gavn,” siger leder af PMO, Sofie Mark.

Du skal være med til at binde strategi, organisation og IT-udvikling sammen

Som PMO-partner i PFA Portefølje & Projekter bliver du en del af en fagligt dygtig afdeling med PMO-partnere og projekt- og programledere, der driver og koordinerer en lang række projekter på tværs af PFA og skaber sammenhæng og synergi mellem PFA’s strategi, programmer og projekter. I PMO’et har vi tre overordnede ansvarsområder, som du i hverdagen vil arbejde ind i:

  • Vi skaber sammenhæng mellem PFA’s strategiske retning og de projekter, der prioriteres i PFA’s agile udviklingsorganisation og faciliterer udarbejdelsen af kvalificerede beslutningsgrundlag for igangsættelse af strategiske projekter
  • Vi rådgiver og hjælper organisationen på projekters vej gennem PFA’s udviklingsorganisation og driver udviklingstiltag omkring gevinstrealisering og forandringsledelse
  • Vi understøtter PFA’s samlede strategieksekvering og rapportering

Din hverdag vil være præget af tæt samarbejde og koordinering med dine projektlederkolleger, chef- og direktørgrupper og vores agile udviklingsorganisation. Du vil særligt skulle opbygge et tæt samarbejde med vores kundevendte organisation og understøtte prioriteringen og fremdriften på kundevendte IT-udviklingsinitiativer. Du har stor mulighed for at præge din rolle som PMO partner og sætte dit aftryk på PMO teamet, og hvordan vi arbejder med porteføljestyring og strategieksekvering i PFA.

Du trives med mange samarbejdspartnere og er en god facilitator

Vi søger dig, der:

  • trives med mange samarbejdspartnere og kan facilitere problemløsning mellem forskellige fagligheder og niveauer
  • har flair for sammenhængen mellem IT, produkter, forretning og kunder – og interesse i pensionsbranchen
  • har mindst 2 års erhvervserfaring med projekt/porteføljeledelse eller strategieksekvering - gerne fra en større organisation

Du får indblik i hele PFA

Dit nye PMO-team består af tre PMO-partnere og en studentermedarbejder og er en del af afdelingen Portefølje & Projekter, som udover PMO-teamet har otte program- og projektledere. Afdelingen er forankret i PFA’s udviklings- og it-organisation, Produkter & Udvikling. Du får en spændende placering og mulighed for at arbejde i store dele af PFA’s forretning. Hos os får du gode rammer for et arbejdsliv i balance og fokus på din udvikling og trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen, ret til at gå ned på 80 % arbejdstid og får personalegoder ud over det sædvanlige med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. Du får et job med adgang til mange karriereveje i PFA, der er en stor arbejdsplads med mange muligheder, afdelinger og faggrupper. Samtidig vil du mærke fra dag 1, at PFA har en samfundsansvarlig agenda, der også påvirker dine opgaver som PMO Partner. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe morgenmad og eller take away med hjem. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub.

Vi ser frem til at høre fra dig

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. marts 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PMO, Sofie Mark, på e-mail: som@pfa.dk eller tlf.: 61 33 65 02.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Gem job