Student assist - SEO
Er du studerende inden for markedsføring, kommunikation, IT eller lignende? Er du vild med at få websites højere op i søgemaskinernes resultater? Og drømmer du om at prøve dine færdigheder af i en ung og innovativ virksomhed med et unikt fællesskab? Så er du måske det helt perfekte match til vores studiestilling inden for SEO!
Du vil arbejde med at forbedre vores kunders online synlighed gennem søgemaskineoptimering, så du bl.a. kan være med til at sikre, at deres indhold er lettilgængeligt for både brugerne og søgemaskinerne.
Du bliver en del af en organisation med en masse kollegaer, som glæder sig til at tage imod dine input og sparre med dig. Vi gør meget ud af, at vi har det godt sammen - både i hverdagen men også gerne efter fyraften.
Hvad skal du arbejde med?
- Søgeordsanalyse og identifikation af optimeringsmuligheder af indhold
- Optimering og forfatning af tekst baseret på kortlagte potentialer fra søgeordsanalyse
- Optimering af on-page faktorer, f.eks. metadata, header tags, URL-struktur og interne links
- Udviklingen af vores SEO-produkter
- Overvågning og analyse af SEO-resultater og træffe beslutninger omkring justeringer
Hvem leder vi efter?
- er ved at tage en uddannelse inden for markedsføring, kommunikation, IT eller lignende.
- har stærke analytiske og problemløsende færdigheder.
- har kendskab til SEO-værktøjer, som f.eks. Google Analytics, Google Search Console og Semrush.
- har kompetencer til at skrive tekster bedre i en SEO-kontekst.
- måske har erfaring med HTML og CSS - det er en fordel, men ikke et krav.
- har mod på at præsentere resultater og løsninger for vores kunder.
Alt det praktiske
Vi søger en studerende, der kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen. Det kan du gøre blandt dine kollegaer fra vores kontor, men der er også god mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer dig. Arbejdstiden vil selvfølgelig blive tilpasset dine studieaktiviteter.
Vi kalder til samtale løbende, så få sendt en ansøgning af sted, hvis du vil arbejde med SEO hos os!
Har du spørgsmål til stillingen? Tøv ikke med at række ud til Thomas Frost Jensen på tfj@companyoung.com.
Er du vores nye kollega? Vi glæder os meget til at byde dig velkommen og skabe de bedste rammer for dig, så du både kan styrke vores kunders SEO-indsatser og dig selv.
Ansøgningsprocessen
Ansøgninger behandles løbende, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Vi lægger vægt på en ansøgning, hvor vi tydeligt kan se, du har forholdt dig til rollen, og hvordan dine kompetencer og kvaliteter passer ind. Vi foretrækker eksempler over buzzwords og har ikke nødvendigvis behov for en motiveret ansøgning, så længe vi kan se, dit CV er tilpasset konteksten.
Kontaktperson
Thomas Frost Jensen
Director of Attraction
tfj@companyoung.com
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.