Green-tech start-up i hjertet af København søger it-pro­jekt­le­der


Medvirk direkte til den grønne omstilling i Danmark og udlandet og hjælp os til at fortsætte væksten.

Vores mål er at ruste energiselskaber til den grønne omstilling ved at give dem bedre overblik over hvordan, hvor og hvornår den øgede elektrificering af samfundet vil påvirke de underliggende nødvendige komponenter. Vi har skabt den bedste SaaS-løsning og app på markedet til styring af aktiver for grønne energisystemer. Det skal i sidste ende muliggøre en hurtigere grøn omstilling til os alle.

Vi er på udkig efter en it-projektleder med mindst nogle års erfaring, der kan styre implementeringen af vores softwareløsning Asset Life hos vores kunder. Der er tale om en rolle, du i høj grad får mulighed for at forme, og vi ser frem til at høre om dine ideer, visioner og erfaringer.

Hvis du kan genkende dig selv, hører vi gerne fra dig:

  • Flydende dansk og engelsk i tale og skrift. Vores danske kunder foretrækker at kommunikere på dansk, og derfor er det afgørende, at du kan flydende dansk. Engelsk er arbejdssproget i forhold til udenlandske kunder
  • Erfaring med it-projektledelse og enterpriseløsninger/SaaS
  • Indsigt i it-arkitektur af en vis kompleksitet, det vil sige, at du forstår datamæssige afhængigheder
  • Dygtig kommunikator og koordinator
  • Struktureret selvstarter – du tager initiativ og får ting til at ske, fordi du forstår, hvordan implementeringen af software skal struktureres.

Du vil få ansvaret for at:

  • Sikre implementeringsprocessen af Asset Life hos vores kunder i Danmark og udlandet, så den sker gnidningsløst og til tiden
  • Koordinere opgaver i forbindelse med implementeringen af Asset Life hos kunderne og de relevante medarbejdere hos Utiligize og vores samarbejdspartnere. Du bliver Utiligize’s kontaktperson for vores kunder, og her får du brug for alle dine it-projektlederværktøjer og din indsigt i enterpriseløsninger og kompleks it-arkitektur
  • Identificere de udfordringer, der kan opstå under implementeringen, vurdere hvad der kan lade sig gøre og om en given opgave eller et kundeønske falder inden for aftalen eller ej
  • Udvikle standardiserede processer (tjeklister) for implementeringen af Asset Life, så den kan foretages hurtigere og på sigt outsources til implementeringspartnere i udlandet.

Hvad dine kollegaer siger om dig:

  • En dygtig kommunikator
  • Serviceminded
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Én der har en holdning til best practice
  • Arbejder selvstændigt
  • Har it-teknisk indsigt og god forståelse for it og data
  • Har et kommercielt mindset og er en god holdspiller.

Hvad vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på eget arbejde, udfordringer og fagligt højt niveau
  • Innovativ virksomhed med kontor i hjertet af København
  • Nyt it-udstyr – vælg den bærbar og mobil, du ønsker
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Fleksibilitet, en uformel omgangstone og flad organisation
  • Hjemmearbejde
  • Mulighed for rejseaktivitet hvis det ønskes
  • Fuldtid eller deltid.

Hvorfor du skal være en del af vores team:

Utiligize arbejder først og fremmest for den grønne omstilling, og det gør vi gennem høj teknisk faglighed og innovation. Vi er en start-up med en unik position i markedet, og det giver os bunkevis af spændende udfordringer, der sikrer, at to arbejdsdage ikke er ens. Vi værdsætter ordentlighed, ærlighed og fleksibilitet og er i dag et internationalt team på 14 medarbejdere – med vokseværk!

Du kan læse mere om os på www.utiligize.com.

Noget for dig?

Mener du, at jobbet er noget for dig – og har du de rette kompetencer – så send os en kort ansøgning og dit CV via ”Ansøg”-linket. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til samtale, så ansøg gerne med det samme. Vi ser frem til at læse din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne vores recruitment manager, Annette Birkmann – annette@utiligize.com, tlf.: 6166 1014, eller CTO, Emil Mahler Larsen – emil@utiligize.com, tlf.: 31 27 00 78.

Gem job