
Systemadministrator – udvikl dine evner gennem tæt kundesamarbejde
Kunne du tænke dig en rolle, som på én gang rummer frihed, god struktur og udvikling?
Så tilbyder vi dig et job, hvor du arbejder med infrastruktur for vores 5 meget forskellige kunder i et team med stor viden. En mindre del af dit job vil gå med helpdesk, mens størstedelen af tiden vil gå med projekter for vores kunder, hvor du ikke kan undgå at udvikle dig.
”Du får friheden til at planlægge dit arbejde, for vi stoler på, at du tager de rigtige beslutninger. Desuden er det let at komme igennem med ideer uden for meget bureaukrati – og så har vi selvfølgelig et uddannelsesbudget for den enkelte,” fortæller Denis Besic, der er Teamlead.
Velkommen i Infrastrukturteamet
Sammen med 4 kolleger bliver du en del af vores infrastrukturteam, hvor vi har speciale i M365, Microsoft-infrastruktur, vSphere, Cisco netværk og IP-telefoni. De kompetencer bruger vi til at drifte 3 a-kassers infrastruktur. Samarbejde og vidensdeling er i højsædet hos os, og fordi de opgaver, vi løser, typisk er længerevarende, har vi en rigtig god struktur i hverdagen.
”Nogle gange kan der være skæve arbejdstider, da vi ofte arbejder med kritisk infrastruktur. Men vi prøver at begrænse dette så meget som overhovedet muligt og tilpasse os hjemmefrontens behov,” forklarer Denis.
Stabil drift giver plads til spændende opgaver
Du får ansvar for at løse mange forskellige driftsopgaver inden for de teknologier, vi bruger. Det drejer sig om bl.a.:
- Microsoft Windows-infrastruktur (AD, DNS, DHCP etc.)
- Microsoft 365
- Vmware vSphere
- Veeam Backup & Replication
- Cisco
Fordi vores drift er meget stabil, vil kun en mindre del af din tid gå med helpdesk, hvor der både kommer fejlmeldinger og ønsker til ændringer. Ellers vil du i din første tid primært få fokus på én af vores kunder, hvor vi skal have dem op at køre med autopilot, intune apps, azure, AD m.m.
På sigt vil du dog komme til at arbejde med alle 5 kunder, hvilket inkluderer at holde dem informeret om opdateringer og ændringer, ligesom du er med til konsolidering og videre implementeringer.
AKA-IT – vi favner bredt
I AKA-IT er vi 28 kolleger og er en sammenlægning af 5 a-kassers it-afdelinger, hvoraf vi har infrastrukturen for de 3. Vi er ansvarlige for udvikling, drift, infrastruktur og it-support hos vores kunder, hvilket indeholder alt fra egenudviklede produkter som fx selvbetjeningsløsninger til drift af udbetaling af midler.
Sammen har vi base i Valby og tæt på offentlig transport. Vi nyder rigtig godt af en 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause, kantine, mulighed for billig helbredsforsikring samt 4 ekstra fridage ud over 5 ugers ferie og 6 feriefridage. Desuden har vi et rigtig godt socialt miljø, for vi gør meget ud af, at det skal være rart at gå på arbejde.
Erfaring med vores teknologier og lyst til at lære
Som person er du god til at håndtere forskellige typer kunder med forskellige behov og ønsker – altid med gode formidlingsevner, fordi dine kunder også er en slags kolleger. Desuden er det vigtigt, at du kan samarbejde tæt med dine kolleger i teamet og hele virksomheden, da du sjældent sidder alene på projekter.
Din lyst til at lære er vigtigere end dine faglige kvalifikationer, men vi forestiller os dog, at du:
- Har solid erfaring med Microsoft 365 samt erfaring med de gængse Windows servermiljøer (AD, DNS, DHCP etc.)
- har erfaring med Azure
- taler og skriver dansk flydende.
Er du interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 72 45 90 74.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 20. april 2023 via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. +45 72 45 90 74
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.