EDC søger fullstack-udvikler
Har du lyst til at sætte dit eget præg på de tekniske løsninger, og ikke bare arbejde efter en ”opskrift”? Vil du være med til at forme Danmarks stærkeste mægler-website? Så er det måske dig vi leder efter. Hos EDC søger vi en fullstack-udvikler, der brænder for at arbejde tæt på og sammen med forretningen om at skabe holdbare systemløsninger i et stærkt kundeorienteret miljø.
Frontend-udviklingsopgaver med stor frihed til at sætte dit eget præg
Som EDC’s nye fullstack-udvikler bliver du en del af EDC’s udviklingsafdeling, der p.t. består af 12 engagerede udviklere og testere, som arbejder med både frontend og backend-løsninger samt test. Du vil sammen med dine kollegaer udvikle på vores helt nye website, der retter sig mod både potentielle købere og sælgere samt de købere og sælgere, der allerede har et igangværende engagement med EDC. EDC består af mere end 250 mæglerbutikker, der håndterer alle segmenter af ejendomstyper.
Dine opgaver vil primært være fokuseret på optimering af vores website, hvor du i samarbejde med vores dygtige PO’er og Content Manager skal være med til at sikre, at vores website forsat vil være Danmark mest besøgte mægler-site. Det skal ske med udvikling af nye værdiskabende og pragmatiske løsninger baseret på både forretningens og ikke mindst kundernes behov og krav.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Udviklingsopgaver på EDC’s website www.edc.dk
- Ansvar for sikring af et højt teknisk kvalitetsniveau i udviklingsopgaverne
- Gennemgang og review af opgaver samt supportere udarbejdelse af estimater for opgaverne
- Identificere og løse tekniske udfordringer i samarbejde med teamet
- Release af udviklingsopgaver og stræbe efter leverancer ift. leveranceplan og deadlines
Hos EDC arbejder vi med både agile principper, der samtidig er forankret i leveranceplaner.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på at levere værdiskabende og pragmatiske løsninger til brugerne. I det daglige samarbejder du med både Arkitektur, Infrastruktur, Projektkontoret og udviklingsteams inden for andre forretningsområder. Der vil være sparring på tværs af funktioner og kompetenceområder. Ydermere vil du komme til at sidde tæt på opgavestillerne, og du har derfor rig mulighed for at præge opgaverne.
Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til
I dit arbejde er du vant til at arbejde med agile udviklingsmetoder, og du trives i en hverdag, hvor agilitet og leveranceplaner går hånd i hånd. Derudover har du:
- Minimum 3 års erfaring med React og TypeScript
- Erfaring med modern React udvikling og patterns (modular components, hooks, custom hooks, react state management, Server Side Rendering)
- Erfaring med CSS (gerne Tailwind CSS)
- Erfaring med C# .NET
- Erfaring med GIT
- Kendskab til andre FE-teknologier som Javascript og MVC
- Gerne kendskab til Azure DevOps og/eller Jira som projektstyringsværktøj
- Muligvis kendskab Umbraco
- Muligvis beskæftiget dig med Azure eller anden cloud provider
Som person brænder du for udvikling, læring og griber udfordringer med et positivt mindset. Du arbejder selvstændigt, motiveres af at løse opgaver individuelt, men du nyder også at være en del af og give noget til et team. I dit arbejde er du ansvarsfuld, struktureret og analytisk, og det er naturligt for dig at arbejde med fastsatte mål, deadlines og leveranceplaner.
Du tilbydes
- Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed
- Dygtige og hjælpsomme kollegaer i en organisation, hvor der er stor berøringsflade
- Mulighed for at opbygge indgående kendskab til mæglerbranchen og at påvirke fremtidens digitale boligkøb- og salg
- Mulighed for ansvar og udvikling
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde
Om EDC
På EDC’s kædekontor på Frederiksberg arbejder ca. 100 engagerede medarbejdere med at sikre EDC’s stærke position i markedet som Danmarks største ejendomsmæglerkæde. Miljøet er innovativt og ambitiøst, hvor der også er hyggelige rammer med plads til at have det sjovt. Visionerne i EDC er høje, og der er kort fra ide til handling, man skal derfor have viljen til at lære samt være forberedt på at arbejde i et til tider hektisk og omskifteligt miljø.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Nygaard på tlf. +45 24 62 69 60.
Du sender din ansøgning via linket 'Ansøg', som du finder nederst på siden. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt. Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionel ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat. Vi indkalder løbende til samtale.
Ansøgningsfrist: 30-06-2023.