Bliv klædt på til rollen som IT-spe­ci­a­list i lo­gi­stik­bran­chen


Er du klar til at skyde karrieren som IT-specialist i gang? Og kunne du tænke dig at blive en del af en af verdens største logistik- og transportvirksomheder? Så grib chancen for at træde ind i en vigtig supportrolle, hvor du er med til at sikre de altafgørende IT-løsninger, der understøtter vores kunders komplekse logistikopgaver – i en virksomhed, hvor din personlige udvikling ligger højt på dagsordenen.  

”Du har en unik mulighed for at se effekten af det arbejde, du udfører. Her er der nemlig kort vej fra analyse til handling på opgaver,” siger team lead Kristian Gjesager.

Ingen IT, ingen logistik – vi holder hjulene i gang

På kontoret i Horsens bliver du en del af Control Tower Support – vi supporterer DSV Road Control Tower, der har til opgave at servicere alle de største danske og internationale kunder på vejtransportområdet. Det betyder, at Control Tower (CT) håndterer omfattende og komplekse transportopgaver på tværs af Europa. Det kræver stærke IT-systemer og værktøjer til alt fra ordrehåndtering til fakturering – og det er her, du og dine 14 helt fantastiske kolleger i CT-support kommer ind i billedet. Det er nemlig os, der understøtter og udvikler de mange forskellige IT-løsninger. Og det gør vi i et agilt team, der har et utroligt godt sammenhold og et stærkt samarbejde.

Vi har egentlig meget forskellige baggrunde og kompetencer – nogen har arbejdet som speditører, andre inden for IT – men det er også vores styrke, for vi lærer af hinanden, deler viden og hjælpes ad med at nå i mål,” uddyber Kristian. 

Udvikl, implementér og bidrag med egne idéer

I denne rolle træder du ind i en hverdag, hvor vi hurtigt kommer fra tanke til handling. Først og fremmest bliver du selvfølgelig sat ind i rollen og dine opgaver. Men derefter kan du se frem til at beskæftige dig med meget varierende opgaver. For selvom din primære opgave vil være at optimere processer og udvikle IT-løsninger, vil du også varetage forskellige supportopgaver og dermed være med til at løse meget forskelligartede problemstillinger.   

Helt konkret består opgaverne af:

  • procesautomatisering via VBA-programmering, SQL og andre værktøjer
  • support af allerede implementerede løsninger
  • løbende optimering og drift af automatiseringer samt softwarerobotter
  • effektiv problemløsning ved driftsforstyrrelser.  

IT-profil med et stort hjælpe-gen

Der er flere indgangsvinkler til stillingen. Det kan være, at du er nyuddannet datamatiker eller lignende. Måske har du et par års hands-on erfaring med programmering. Du kunne også have en baggrund inden for logistik og flair for programmering. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • brænder for at hjælpe og gøre en forskel
  • trives i en supportrolle med direkte kontakt til forretningen
  • er god til at forstå og sætte dig ind i forretningsbehov
  • kan kommunikere flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. 

Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig en fordel, hvis du har viden om eller erfaring med VBA og SQL, ligesom det er et plus, hvis du kender til transport- eller logistikbranchen, men det er ikke et krav.  

Kunne du tænke dig at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte team lead Kristian Gjesager på +45 25 37 92 13. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

Gem job