Leder til sup­port­team i udvikling

”Her er en spændende mulighed for dig, der kan se dig selv lede teamet Rådgiversupport i PFA gennem store forandringer. Vi skal nemlig bl.a. udvikle teamets interne processer, så vi bliver endnu mere relevante og værdiskabende, end vi er i dag. Teamet yder support til PFA’s rådgivere og har dermed et stort medansvar for mere end 350.000 rådgivningssessioner om året. Du kan se frem til at være en del af en engageret ledergruppe, hvor du får masser af sparring. Alt i alt et job, hvor ikke to dage er ens,” siger Mette Risom, der er Rådgivningschef i PFA’s Rådgivningscenter.

Du skal lede Rådgiversupport til at skabe endnu mere værdi for PFA’s rådgivere og kunder

Du skal være leder af teamet Rådgiversupport i PFA’s Rådgivningscenter, der har 70 medarbejdere fordelt på fire teams. Rådgiversupport understøtter PFA’s rådgiverne, når de rådgiver PFA’s private kunder. Teamets 13 specialiserede medarbejdere har fokus på at levere en struktureret, kvalificeret og professionel sparring med rådgiverne og sikre, at de er opdaterede på ændringer og får den information og støtte, der er vigtig for deres arbejde og rådgivning. Som leder skal du føre teamet videre på en forandringsrejse, hvor vi udvikler nye og mere effektive arbejdsmetoder og processer. Din hverdag er travlt og varieret. Du støtter teamet i deres opgaver og prioriteringer og har møder med teamets interessenter og samarbejdspartnere. Du har altid et tværgående fokus for hele Privatkunder og samarbejder derfor ofte med teams og kolleger på tværs af PFA. Du har også tæt samarbejde med dine fire engagerede lederkolleger i Rådgivningscenteret. Vi har flere og flere fælles mål og har derfor stor værdi i at støtte og inspirere hinanden.

Dine nøgleopgaver er at:

  • sætte retning, lede, støtte, udvikle og coache teamet, så de arbejder motiveret frem mod tydelige mål
  • facilitere og drive optimering af processer og arbejdsmetoder i teamet, så teamets arbejde understøtter PFA’s kunders og rådgivernes behov for support endnu mere effektivt
  • understøtte Privatkunders mål for kundetilfredshed og fastholdelse af kunder
  • sikre stakeholder management, afstemme mål og retning med de andre ledere i Privatkunder og samarbejde med ledere i andre afdelinger og teams i PFA.

Du har erfaring med procesoptimeringer og kan lede til forandring

Vi søger dig, der:

  • kan se dig selv drive forandringer for 13 specialister med forsikringsfaglig baggrund
  • har erfaring med procesoptimering, tænker ud af boksen og har øje for digitale løsninger, automatisering og sammenhænge på tværs
  • er sikker på dig selv og har en positiv indstilling
  • er god til at se muligheder for forandringer med kundens behov i fokus
  • arbejder målbevidst og struktureret.

Et lederjob med mening

Som ny leder i PFA kan du mærke vores fokus på det gode kollegaskab, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du vil hurtigt mærke, at vi har fokus på vores kunder i alt, hvad vi gør, og at vi ved, at vores arbejde har stor indflydelse på mange danskeres liv. Her får du et arbejdsliv med fokus på din personlige og faglige udvikling. Du har mulighed for at arbejde hjemme, og vi har personalegoder ud over det sædvanlige og én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 3. april 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Risom, der er rådgivningschef i PFA’s Rådgivningscenter, på tlf.: 40 45 58 70.


En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Gem job