IT-tekniker til udvikling og support på DM´s digitale mø­de­p­lat­for­me


Har du interesse i at deltage i udviklingen af DM’s digitale mødeplatforme, i samarbejde med DM’s mødecenter og arrangementsteam? Og har du erfaring med at udvikle og supportere tekniske mødefaciliteter? Så er du måske DM’s nye IT-tekniker.

DM er en arbejdsplads i udvikling. Det kræver tidssvarende og fremtidssikrede digitale løsninger. Vi søger derfor en fagligt dygtig teknisk profil, som skal indgå i IT-teamet med fokus på at optimere og supportere DM’s digitale mødeplatforme. Du får en central rolle i arbejdet med at sikre vores mødefaciliteter understøtter de nye digitale og tekniske muligheder, til glæde for DM’s medarbejdere, lejere og eksterne kunder. 

I DM har vi mødefaciliteter i vores eget hus på Peter Bangs Vej – Akademikerhuset som det primært er os selv og vores lejere, der benytter. Vi driver samtidig et professionelt møde- og kompetencecenter på Lindevangs allé – Akademikertårnet, som primært udlejes til eksterne kunder. Akademikertårnet er i denne tid i kraftig vækst og mangler dine kyndige hænder til at sikre, at alle arrangementer bliver understøttet på bedst mulig vis.  

Du vil i øvrigt indgå i den daglige opgaveløsning i IT-teamet, som har ansvaret for driften og supporten af DM’s løsninger. Dette omfatter blandt andet opgaver i forhold til administration af Azure, Office 365 og Microsoft Dynamics. Målet for vores IT er, at vi både leverer gode procesunderstøttende IT-løsninger på indersiden, og udadtil tilbyder vores medlemmer stærke digitale services og selvbetjeningsløsninger. 

Dine opgaver 

Som IT-tekniker vil dine opgaver blandt andet bestå i: 

  • Ansvar for 2. level support på vores AV-løsninger 
  • Kontakt til AV-leverandøren i forbindelse med serviceopgaver og fejlmeldinger 
  • Løbende udvikling af DM’s digitale mødeløsninger 
  • Varetage intern uddannelse i forhold til AV-løsninger 
  • Koordinering af opgaver i forhold til DM’s drifts- og supportleverandør 
  • Administrative IT-opgaver

Din profil 

Du har erfaring fra en lignende stilling, er struktureret og engageret i din tilgang. Det falder dig naturligt at etablere gode samarbejdsrelationer. Du er serviceminded, besidder teknisk forståelse, og har sans for standardisering.

Du har haft ansvar for styring af driftsopgaver og forstår værdien og vigtigheden af at sikre stabil drift. 

Vi forventer, at du 

  • Har interesse og teknisk forståelse for AV-løsninger 
  • Arbejder selvstændigt og struktureret 
  • Mestrer at være både handlingsorienteret, systematisk og grundig 
  • Kan bevare roen og levere et højt serviceniveau, også når bølgerne går højt. 

Vi tilbyder 

Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og meget varierende arbejdsopgaver. Du kommer til at indgå i et dynamisk team, der arbejder fokuseret med IT-infrastruktur, sikkerhed og effektiv teknisk systemunderstøttelse. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger. 

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Aflønning sker efter intern overenskomst. Du ansættes i afdelingen IT- og digitalisering med reference til IT- og digitaliseringschefen.  

Ansøgning 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- og digitaliseringschef Jørgen Andersen på telefon 20 98 34 04 eller jan@dm.dk.

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte HK - tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på telefon 38 15 66 52.  

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket "Ansøg" nedenfor senest d. 3. april 2023 kl. 12.00. 

Du kan kun søge online via linket.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15 og 16.

Om DM 

DM er en fagforening, der sammen med over 65.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab. 

Gem job