IT-specialist (applikations-specialist) med teknisk flair
Drømmer du om at være en del af et kompetent IT-team hos Danmarks førende advokatvirksomhed? Så er det måske dig, der skal hjælpe vores travle medarbejdere, når de har brug for en IT-kyndig.
Kromann Reumerts IT-installationer er primært baseret på Microsoft-produkter i nyeste versioner, herunder Windows 11, Office 365 og Teams. Vores dokumenthåndtering er baseret på SharePoint og et bredt udvalg af Office-skabeloner. Derudover har vi mange spændende IT-projekter, der involverer hele IT-afdelingen såvel som forretningen.
Jobbet
Du bliver en del af en support-afdeling, som består af 6 ansatte, og en samlet IT-afdeling på i alt 12 medarbejdere. Vi yder service til mere end 500 brugere. Sammen med dine 5 kolleger vil du blive en del af 1. line. Det giver en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i vores Helpdesk, support af ansatte og kolleger samt tid til dine ansvarsområder inden for udvalgte services og applikationer.
Du får en hverdag, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du har stor indflydelse på at udvikle dine ansvarsområder.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- håndtere teknisk fejlsøgning og hjælpe support-kolleger
- yde 1. og 2. level support til brugere med særligt fokus på dine egne ansvarsområder
- yde applikationssupport via vores Helpdesk-telefon
- stå for brugeradministration
- deltage i spændende it-projekter
- udarbejde og vedligeholde IT-vejledninger og -procedurer
- registrere opgaver og udstyr
- opsætte hardware.
Kromann Reumert arbejder primært med produkter fra Microsoft, men vi yder også support til Apples produkter, og IT-afdelingen har desuden ansvaret for videokonference og AV-udstyr.
Vi arbejder efter ITIL-principper - Certificering heri er dog ikke et krav.
Din pofil
Du har solid erfaring fra en lignende stilling og derudover forventer vi, at du:
- er serviceminded, udadvendt og imødekommende
- er engageret og har en naturlig interesse for ny teknologi
- har mindst 2 års erfaring som IT-supporter eller tilsvarende
- har en relevant uddannelse som IT-supporter, IT-tekniker eller tilsvarende
- har erfaring med og lyst til at arbejde i en Helpdesk med tilhørende servicemanagement-værktøjer
- har et godt kendskab til Office-pakken
- har et godt kendskab til brug af cloud-tjenester som Office 365 (OneDrive, SharePoint m.m.)
- har erfaring med support af medarbejdersignatur og MitID erhverv
- har erfaring med formidling i brugen af IT
- kan lide at have travlt og kan præstere i en omskiftelig hverdag uden at gå på kompromis med kvalitet
- har gode kommunikations- og formuleringsevner i skrift og tale
- er fleksibel og har mod på skiftende arbejdsopgaver
- er erfaren i brugen og support af Word og Excel.
Du arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt og samtidig en udpræget team-player. Det giver dig energi, at du gennem dit arbejde er i kontakt med alle dele af virksomheden. Du trives i et travlt og til tider hektisk miljø, hvor der er fokus på hurtig levering.
At arbejde hos Kromann Reumert
De administrative medarbejdere hos Kromann Reumert støtter den juridiske forretning digitalt, sprogligt, strukturelt og administrativt. På den måde er vi fælles om at skabe værdi for vores klienter og dermed skabe værdi for os selv. Er du ansat hos Kromann Reumert, er du selv med til at beslutte, hvor langt du vil nå.
Arbejdstiden vil variere med mødetider, på hverdage, der skifter mellem 8-16 og 10-18 og ligeledes skal du kunne tage 4-5 aftenvagter om måneden mod et rådighedstillæg.
Ansøgning og kontakt
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 31. marts 2023.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt venligst teamchef Kenneth Kent Lindhart eller Head of IT Jacob Brønnum-Schou. Begge kan træffes via tlf. 70 12 12 11.