
Erfaren frontend-udvikler til ny web-platform
Vi mangler den helt rette person til at bidrage til et spændende projekt, hvor vi bygger vores websites op igen fra bunden. Der er lagt en hel ny designlinje, lavet et nyt billedbibliotek og udviklingen foregår på en ny platform med moderne udviklingstools og med afvikling i cloud.
Jobbet
Vi er i gang med at erstatte vores eksisterende platform med en mere moderne løsning, hvor vores frontend og backend er adskilte. På frontend benytter vi Next.js i kombination med en headless udgave af Umbraco som CMS.
Her mangler vi en erfaren frontend-udvikler med følgende færdigheder:
- Stor erfaring med webudvikling generelt
- Erfaring med Typescript og et moderne frontend framework. Det kunne være React, Angular eller Vue
- Next.js
- Trives med at sætte dig ind i nye teknologier
- Kan trives med skiftet mellem at arbejde tæt sammen med andre og løse opgaver alene.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har:
- Erfaring med Tailwind CSS
- Overordnet forståelse af containerization
- Erfaring med monorepo (Nx).
Du forventes at have erfaring fra et lignende job, hvor du har taget et stort ansvar for at udvikle websites i samarbejde med andre. Vi forventer, at du kan bringe den erfaring i spil, så der udvikles de bedste og mest effektive løsninger for at overholde de deadlines, der bliver sat op.
Det er et job, hvor du i samarbejde med teamets øvrige softwareudviklere og forretningsudviklere udvikler vores nye web-platform og i meget høj grad er med til at forme løsningen. Vi forventer, at du pga. din erfaring effektivt kan sparre med teamets medlemmer.
Afdelingen
Vi er et team (vi kalder det squads), der arbejder i et uformelt og agilt miljø, hvor godt humør, faglighed og professionalisme vægtes højt. Squadet består af udviklere, designere, UX’ere, forretningsudviklere og kommunikationseksperter, som arbejder sammen om at skabe et helt nyt jyskebank.dk med specialister indenfor de forskellige forretningsområder tilknyttet.
Squadet hører hjemme i triben Digital Relation. Triben består af 4 squads, som spænder bredt over løsninger til Jyske Banks private kunder, hvor der bl.a. også udvikles løsninger til vores net- og mobilbank.
I Jyske Bank er der frihed under ansvar, og vi tilstræber en god balance mellem arbejde og fritid. Du har bl.a. mulighed for at arbejde hjemmefra og er i høj grad med til at planlægge din hverdag, da planlægning og nedbrydning af opgaver sker internt i teamet. Vi har en række medarbejderfordele, bl.a. er der en lækker kantine, mulighed for 7 ugers ferie samt sundhedsforsikring og tandforsikring. Rent fagligt er vi et stort hus, hvor der er et godt fagligt fællesskab forankret i chapters, og der er mulighed for at arbejde med mange forskellige teknologier indenfor flere forskellige forretningsområder.
Jobbet er en fuldtidsstilling, og arbejdsstedet er i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg.
Ansøgning
Klik på nedenstående link og send os din ansøgning og CV snarest muligt.
HR Partner, Stine Odgaard Ranum vil tage sig af din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d.10. april 2023.
Vi ser frem til at høre fra dig.
- Arbejdssted: Silkeborg
- Selskab: Jyske Bank
- Afdeling: Digital Relation
- Ansøgningsfrist: 10.04.2023