Erfarne softwa­re­ud­vik­le­re til Cryp­to­mat­hic


Er du drevet af høj faglighed, og har du lyst til at blive en del af et passioneret team, der udvikler markedets bedste sikkerhedsløsninger?

Cryptomathic er kendt for at levere sikkerhedsløsninger af høj kvalitet til et krævende, internationalt marked i konstant udvikling. Virksomheden gør det rigtig godt, er i vækst og vi søger derfor både erfarne Java og C#-udviklere til deres teams.

Som softwareudvikler hos Cryptomathic bliver du en del af et stærkt team, hvor faglig stolthed, sparring med dygtige kolleger og gode udviklingsmuligheder er nøgleordene.

Du bliver del af et Cryptomathic udviklingsteam, der arbejder med videreudvikling af et af virksomhedens egne produkter indenfor key management. Et team består af 6-8 medarbejdere, der sidder sammen på et projektkontor. Der arbejdes agilt med daglige standup-møder i teamet.

Din baggrund

Du har en relevant IT-uddannelse som f.eks. datalog, civilingeniør eller tilsvarende og har minimum 3 års professional udviklingserfaring. Du er velfunderet i Java eller C#/.Net, og har måske kendskab til C++. Du er vant til at være en del af et engageret team, og du har erfaring med kode review og automatiske test.

Hvis du har erfaring som Scrum Master eller har siddet i en senior rolle med at hjælpe mindre erfarne udviklere, vil det kun være et plus.

Erfaring fra den finansielle sektor samt grundlæggende kendskab til kryptografi er en fordel, men ikke et krav.

Du taler og skriver flydende engelsk.

Som person er du kvalitetsbevidst og ansvarsfuld med en stærk passion for dit fag. Samtidig er du imødekommende og besidder den pragmatisme, der skal til for at lykkes som et team. Du værdsætter et godt kollegialt miljø, hvor der er plads til humor, og at tonen er uhøjtidelig men respektfuld.

Du motiveres af at arbejde sammen med dygtige kolleger, som brænder for deres fag og går op i at levere kvalitet. Du trives med at indgå i alle aspekter af udviklingsprocessen fra analyse og design til udvikling og test, og du har lyst til at være med til at præge både proces og teknologivalg. Du tænker logisk og kreativt, kan designe nye features og finde løsninger på kunders udfordringer. Det falder dig naturligt at lære nye færdigheder, og fortsat faglig udvikling er et must for dig.

Du tilbydes

Hos Cryptomathic finder du et spændende udviklingsmiljø – og meget kompetente og hjælpsomme kolleger. Der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring samt for at have indflydelse på dit arbejde.
Du bliver en del af et godt kollegialt miljø med mange sociale arrangementer, god humor og respekt for hinanden. Arbejdsstedet er lige i hjertet af Aarhus i lækre, nyrenoverede lokaler. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde under hensyntagen til opgaver og samarbejde.

Mere om Cryptomathic

Cryptomathic har stor succes med at udvikle og implementere sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne inden for områder som sikker autentificering og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).

Cryptomathic er beliggende i Aarhus C og er ca. 70 medarbejdere i Aarhus. Virksomheden har salgskontorer i UK, USA og Tyskland, og sammenlagt er der ca. 100 ansatte.

Se mere information på www.cryptomathic.com.

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser snarest muligt.

Gem job

Bloom søger for Cryptomathic A/S
Publiceret: 21. april 2023

Arbejdssted

Location Aarhus