For­ret­nings­kon­su­lent til nye IT-løsninger indenfor af­falds­hånd­te­ring


Bliv Future Ready sammen med os!

Vi søger en forretningskonsulent til vores kontor i Høje Taastrup. Vi er i fuld færd med at udvikle og lancere en række moderne IT-løsninger til håndtering af affald. Det er meget spændende og inspirerende, da løsningerne bygger på eksisterende viden og ny teknologi.

Som forretningskonsulent får du sammen med fagligt dygtige kollegaer ansvar for, at sikre forretningens mål med løsningen nås. Du vil indgå som konsulent i teamet og deltage aktivt i både udvikling, planlægning, projektledelsen, salg og marketing.

Vi arbejder målrettet på at designe til fremtiden og med hjælp fra vores koncept Future Ready, indarbejder vi udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer.

Du får adgang til internationale faglige netværk og vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt.

Dit team

Du bliver en del af vores afdeling for Informatik som består af 30 kollegaer der arbejder tæt sammen med kunder, om udviklingen af softwareprodukter til både forsyningsbranchen, styrelser, kommuner og private virksomheder.

Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for her.

Dine opgaver

I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig personligt og fagligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper og støtter hinanden.

  • Konsulentydelser, herunder implementering, dataklargøring, opsætninger, scripting og konfigurationer i InfoVision og NetDialog.
  • Kommunikation med kommuner og forsyningsvirksomheder, herunder rådgivning, støtte og implementering af større projekter i forbindelse med indførelse af flere fraktioner eller andre systemer.
  • Aktiv involvering i produktudvikling, herunder specifikation af krav og ønsker samt udarbejdelse af udviklingsplan og fejlrettelser i tæt dialog med kunder og udviklere.

Dine færdigheder og kompetencer

Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen igennem sparring med kollegerne og erfaringsindsamling fra opgaveløsninger.

Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • Har god forståelse for data, konceptuel forståelse for IT samt behandling af større mængder data
  • SQL til Microsoft SQL Server og/eller Microsoft Access
  • Har erfaring som konsulent på affaldsområdet og kendskab til kundens forretningsdomæne
  • Du har det godt i spændingsfeltet imellem kunder og produkt og har det fint med kundedialog og er serviceminded i forhold til at yde assistance og support
  • Du taler dansk flydende

Det vil være en bonus (men ikke et krav), hvis du desuden har erfaring med nedenstående:

  • Microsoft IIS Web Server, eksempelvis konfiguration og installation af servicer og certifikat
  • Grunddata (BBR, CPR, CVR) og affaldslovgivning
  • Excel
  • Agile udviklingsprocesser

What's in it for you

Vi går op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker.

Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine med to go aftensmad, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Sådan ansøger du

Send os en motiveret ansøgning med CV og relevante dokumenter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Rokkjær på 30950774, eller via mail på thomas.rokkjaer@wsp.com.

Ansøgningsfrist: 30. april 2023. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler.

Om WSP

Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 60.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.

Gem job

WSP Danmark A/S
Publiceret: 19. april 2023

Arbejdssted

Location Høje Taastrup