SAP BI HR-ana­ly­se­me­d­ar­bej­der


Er du en dygtig og ambitiøs HR-analysemedarbejder, der brænder for at levere vigtig ledelsesinformation og forretningsviden med HR-data i SAP BI/SAP Analytics Cloud? Og motiveres du af at lykkes med at gøre en samfundsmæssig forskel i forhold til en grøn og bæredygtig fremtid? Så har vi et spændende job til dig hos Banedanmark.

Vi leder efter en SAP BI HR-analysemedarbejder, der brænder for for at arbejde med HR- løn og tidsdata samt udvikling af løsninger i SAP BI/BO og SAP Analytics Cloud, som leverer indsigt til Banedanmarks forretning via dashboards, datastories, analyser og rapportering.

Du skal synes det er spændende at sætte dig ind i komplekse forretningsdata og forskellige forretningsområders behov for HR-data.

Dine arbejdsopgaver

Som analysemedarbejder kommer du til at arbejde med Banedanmarks strategisk vigtige HR-data i SAP BI og vores nye SAP Analytics Cloud platform. Du vil i tæt samarbejde med dine kolleger i HR, IT samt vores eksterne samarbejdspartnere, sikre en relevant understøttelse og effektiv levering af BI-løsninger – både internt i HR og alle Banedanmarks divisioner.

Du skal agere i spændingsfeltet mellem HR og SAP, så det er vigtigt, at du forstår at omsætte kundernes behov og ønsker til løsninger i SAP BI. Det handler om at gå i dialog med dine kolleger og med forretningen, så du forstår deres udfordringer og problemstillinger som afsæt for at finde gode løsninger sammen.

En hverdag præget af drift og udvikling

I teamet arbejder vi med drift af tid, personalestamdata, BI samt organisationsstyring- og brugeradministration i SAP. Vores mål er altid at levere service og data af høj kvalitet inden for vores leveranceområder. Samtidig er der et stort behov for løbende og tæt koordinering af vores driftsopgaver og for udvikling af processer med henblik på at levere højere kvalitet, mere effektivt.

Du kan forvente en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver indenfor blandt andet:

  • Ad hoc-rapportering og udtræk af HR-data fra SAP BI/BO, SAP Analytics Cloud og SAP HCM
  • Levering af ledelsesinformation og analyser til direktionen
  • Sikring af god forretningsdokumentation af Banedanmarks rapporteringsløsninger i SAP
  • Opfølgning på systemfejl og udførsel af systemtest af diverse BI-løsninger i SAP
  • Udvikling af nye løsninger med forretningsrelevant HR-ledelsesinformation baseret på solide datamodeller

Stillingen indebærer også deltagelse i SAP-projekter, hvor du med dine system- og datafaglige egenskaber bidrager til robuste løsninger på projektleverancer.

Som en del af teamet bidrager du med viden om Banedanmarks HR-data på tværs af forretningen. Banedanmark har i 2022 taget SAP Analytics Cloud i brug, hvor HR er i fuld gang med at implementere nye løsninger til ledelsesinformation og dashboards, hvor teamet er ansvarligt for vigtige leverancer, såsom test, dokumentation og kvalitetssikring.

Interesse for HR, ledelsesrapportering, datakvalitet, digitalisering og højt serviceniveau

Du skal sidde i en central funktion i en dynamisk virksomhed, hvor du får kontakt med alle dele af organisationen. En stor del af arbejdet er præget af direkte kontakt med vores kolleger.

Den ideelle kandidat har erfaring med SAP BI, god IT-forståelse og sætter en ære i, at relevant HR-data præsenteres og gøres lettilgængeligt for brugerne samt trives i at veksle mellem driftsleverancer og udvikle nye databaserede informationsprodukter.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med SAP BI og er dygtig til Excel. Vi forventer, at du er ambitiøs, serviceminded over for kolleger og ikke mindst motiveres i en kompleks og travl hverdag med mange tekniske og udfordrende opgaver.

Du arbejder selvstændigt og sætter en ære i at have styr på dit ansvarsområde. Du har stærke samarbejdsevner og trives desuden med opgaver med mange interessenter og høj kompleksitet. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, og trives i en dynamisk og alsidig hverdag med højt tempo.

Arbejdsstedet ligger i vores nybyggede hovedkontor, som er placeret centralt i København. Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, med høj faglighed, men samtidig en uhøjtidelig omgangstone. Du kan forvente et par rejsedage om måneden til vores kontor i Ringsted, lige ved Ringsted station.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad/Provins. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Sebastian Vorsøe via 2462 2046. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 13-04-2023.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job