
IT-supporter til cloud-løsninger
Er du klar til nye udfordringer hos en virksomhed, hvor du står for drift af egne hostede og public cloud-løsninger hos den førende spiller inden for hotel- og oplevelsesindustrien?
Hos SPECTRA SYSTEMS bliver du en del af en virksomhed med store digitale ambitioner. Du får grundig oplæring, så du bliver helt skarp på vores cloud-løsninger med mere end 2.500 brugere.
Velkommen til SPECTRA SYSTEMS
Vi er førende inden for udvikling af hotel- og konferencesystemer til de største spillere på det skandinaviske marked, og vi udvikler løbende nye produkter, der understøtter vores mål om at ekspandere til nye lande og markeder.
Vi er i alt 30 medarbejdere, som samarbejder tæt på tværs af lande, titler og afdelinger.
Her tager vi beslutningerne i fællesskab og tilbyder dig fleksible arbejdsforhold, en attraktiv lønpakke samt en hverdag i et virksomhedshus med et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på humor, engagement og spændende udfordringer.
Fra brugeradministration til support på infrastrukturmiljøer
Du bliver den 4. medarbejder i vores Operationsafdeling, hvor du arbejder side om side med erfarne profiler med en masse viden, som de gerne deler ud af.
Efter en grundig introduktion til vores platform kommer du fx til at:
- implementere nye kunder på vores cloud-løsninger
- yde support til kunderne på disse løsninger både telefonisk og pr. mail
- deltage i at udvide kapaciteten på kundens serverplatform.
I takt med, at du skærper dine kompetencer, får du også mulighed for at deltage i generel videreudvikling af vores eget cloud-miljø samt implementering i public cloud.
Få et job, hvor du udvider din teknologi-stack
Dit arbejde er altså med til at sætte nye standarder for brugerne af vores cloud-løsninger i hotel- og konferencebranchen. Og dit supportarbejde er helt essentielt, da vores produkter er arbejdsværktøjer for vores kunder, og deres funktion er afgørende for en række forretningskritiske processer.
Du kan derfor se frem til at blive helt skarp på VMware, MS Azure, SQL Server, MS Windows Server og AD, Remote Desktop Services og Azure Kubernetes-miljøer.
Er du skarp på support og Windows Server?
- Du har erfaring med Windows Server-miljøer.
- Du har en uddannelse som IT-supporter eller lignende.
- Du arbejder systematisk og struktureret og er vant til at dokumentere dit arbejde.
- Du taler og skriver dansk og kan kommunikere på engelsk, da du er i løbende kontakt med udenlandske kolleger.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 72 45 90 74.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 4. maj 2023 via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på det helt rigtige supportertalent.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. +45 72 45 90 74
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.