Senior Azure Con­sul­tant


Vil du være med til at løse komplekse Azure-udfordringer i et af Danmarks bedst certificerede teams? Er du en tillidsfuld og dygtig konsulent, der brænder for at understøtte kundens Cloud-rejse? Så er det dig, vi søger til stillingen som Senior Azure Consultant hos IT Relation.

Som Senior Azure Consultant er du ’trusted advisor’ for vores kunder på CxO-niveau, hvor du vil rådgive om og udføre Cloud-strategier, processer og spændende nye løsninger. Vi er altid #closertocustomers, og hjælper kunden på hele rejsen til Cloud. Du får mulighed for at blive ekspert inden for udvikling af Cloud-strategi, digitale transformationer og Cloud-aktivering af kunden gennem tilpassede løsningsdesigns. Derudover vil du indgå i et projektteam omkring implementering af større Cloud-projekter.

IT Relation er en af de få virksomheder i Danmark, som Microsoft henviser direkte til, når der skal håndteres komplekse Azure-løsninger og projekter. Du kommer til at udvikle dig og bruge dit talent på projekter af en kompleksitet og størrelse, som du ikke får muligheden for at sætte tænderne i andre steder. Derudover kommer du til at arbejde med kolleger og ledere, der har erfaring og viden til at guide dig videre i din udvikling og karriere.

At arbejde som en del af et team med en Microsoft Azure Advanced Specialization giver dig muligheden for at kombinere det høje, faglige niveau fra de store IT-udviklingshuse med praktisk erfaring og tæt samarbejde med nogle af Danmarks mest spændende virksomheder. Det løfter dit niveau, men giver også adgang til avancement og networking med nogle af de bedste i branchen indenfor cloud migrering og opbygning.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed og fleksibilitet.

Dine færdigheder:

  • Generel forståelse af Microsoft Cloud-teknologier, nye leveringsmodeller (f.eks. DevOps) og organisatorisk omstrukturering
  • En stærk kommerciel indsigt og evne til at forstå forretningsmæssige udfordringer og omsætte disse til en Cloud-strategi og transformationsplan
  • Sikrer at Cloud-strategi og transformationsplan bliver udført efter planen
  • Arbejder selvstændigt og sikrer at alle opgaver og projekter når i mål inden for den aftalte deadline
  • Erfaring med visitering af sager og heraf rådgivning og dialog med kunder
  • I stand til at formulere og godkende et SoW
  • Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
  • Certificeringer på dine primære kompetenceområder er en fordel, men ikke et krav

Vi opfordrer dig til at søge stillingen, selvom du ikke opfylder alle ovenstående færdigheder. Lad os sammen finde ud af, om vi er et match!

Hvad tilbyder vi til gengæld?

  • Et kvalificeret multinationalt team med et stærkt sammenhold
  • Individuelt uddannelsesbudget og eksamensgebyrer for partnercertificeringer (Azure, AWS, GCP) og yderligere certificeringsbonus dækket af IT Relation
  • Adgang til at deltage i videndelingssessioner i et fællesskab af førende Cloud-fagfolk
  • Høj grad af fleksibilitet ift. arbejdstid og arbejdssted

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Cloud PowerHouse, Martin Haaning, på mail mahaa@itrelation.dk.

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Gem job

IT Relation A/S
Publiceret: 23. april 2023

Arbejdssted

Location Herning, Viby J, Kolding, Aalborg eller København