IT-sik­ker­heds­spe­ci­a­list

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du styr på cloud-sikkerhed og CIS-18? Så har vi en spændende stilling til dig i vores afdeling, IT-sikkerhed og netværk, som IT-sikkerhedsspecialist.

”Vi har et helt almindeligt kontormiljø som skal beskyttes. Men vi skal også passe på et af Danmarks travleste websites, der har en stor del af danskerne som kunder, og hvor et nedbrud midt i en landskamp koster millioner. Derfor ved alle, at sikkerhed er vigtigt. Jeg har fået fuld ledelsesopbakning til det sikkerhedsroadmap, vi har præsenteret, og det har løftet sikkerhedsniveauet i hele organisationen. Det er dejligt at se at mit arbejde gør en forskel.”, siger kommende kollega.

Velkommen til IT-sikkerhed og netværk

IT-sikkerheds og -netværksteamet er en del af Infrastrukturafdelingen som lige nu består af fire specialister og en teamleder. Vi varetager administration og vedligeholdelse af netværk og sikkerhedsløsninger på forskellige platforme lige fra lokalnet til cloud. Vi har fokus på sikker og stabil drift samt deltagelse i projekter på tværs af organisationen.

Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver

Som IT-sikkerhedsspecialist i IT-sikkerhed og netværk kommer du til at arbejde tæt sammen med vores DevOps, udvikling og interne IT-team, foruden vores eksterne sikkerhedspartnere. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Implementering af sikkerhedstiltag på vores cloud-platforme (Azure og AWS)
  • Håndtering af alarmer fra sikkerhedsovervågning
  • Facilitering af sikkerhedsscanninger af websites og apps
  • Sikkerhedsrapporteringer til interne interessenter
  • Generelle sikkerhedsanbefalinger og udvikling af vores sikkerhedsmiljø
  • Certifikathåndtering
  • Holde dig orienteret i forhold til aktuelt trusselsbillede

Vil du være med til at underholde danskerne?

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 19. april 2023. Vi kalder løbende til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Plass eller Henrik Størner på tlf. 3672 0011. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Holm på meho@danskespil.dk.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 24. marts 2023

Arbejdssted

Location Brøndby