IT-support og QA-spe­ci­a­list


Har du flair for IT, teknisk overblik og kan håndtere mange bolde på samme tid?
Ønsker du at arbejde i en mindre virksomhed med flad struktur, godt humør og fokus på den enkelte?
Kan du lide at levere god support og få tilfredse kunder?

Så har du måske også lyst til at blive en del af vores Support og QA-team i HIMSA. Vi søger en kollega til 2nd og 3rd line support og samtidigt til at tage fra i forhold til QA-opgaver og test.

Jobbet

I det daglige vil du være en af 3 kolleger i Support og QA-teamet i København med ansvar for ”Supportpostkassen”, hvor eksterne udviklere og kunder stiller spørgsmål i forbindelse med integration til vores produkter eller mangler information for at få dem til at virke.

Da vores distributører i de fleste tilfælde yder den direkte support til slutbrugerne, vil det mest være 2nd eller 3rd line support der udføres fra HIMSA, hvor vi tilbyder kvalificeret support til distributører og medlemmer i hele verden, fra vores kontorer i København og Minneapolis. Derudover har vi en øget mængde direkte support fra slutbrugere på vores Cloud-løsning, der kan rekvirere support via supportportalen.

Support og QA har ansvaret for QA-testning af vores primære produkter, således at vi sikrer den gode kvalitet under udviklingen og før vi releaser et nyt produkt. Hvis du som person lægger ekstra vægt på QA-delen af jobbet kan vi være fleksible med at udforme den gode stilling til dig. I forbindelse med større projekter og releases vil Support og QA have ansvar for at udføre QA-testen og medvirke til at vedligeholde vores testprocedurer.

I det store hele er jobbet fleksibelt og dækker hele spektret fra almindelig support til mere avanceret test. Du kan forvente et ”on the job” oplæringsforløb som ud over din almindelige viden og uddannelse vil udgøre din faglige ballast. Vi forventer at det tager mellem 3 og 6 måneder for dig at blive fuldt uddannet Support- og QA-kollega i HIMSA.

  • Efter 3 uger har du fået din grundoplæring i HIMSAs produkter og har klaret dine første simple supportsager.
  • Efter 2 måneder kender du produkterne godt nok til at kunne yde 80 % support og ved hvornår du selv kan svare og hvornår du skal spørge.
  • Efter 4 måneder er du fuldbefaren supporter og hjælper med QA-testning af nye features.
  • Efter 6 måneder kan du lave en QA-testplan og kan komme med input til, hvordan vi kan forbedre vores produkter og interne processer.
  • Efter 8 måneder vil du have etableret dine egne specialistområder, hvor vi andre vil spørge dig om hvordan det virker – og det skulle gerne forsætte herfra.

Hvem er vi?

HIMSA (Hearing Instrument Manufacturers’ Software Association) er en mindre software udviklingsvirksomhed på Østerbro i København. Vi laver standarder og software der benyttes i høreapparatsindustrien og er stolte af at kunne gøre en forskel med vores daglige arbejde.

Vi er 21 medarbejdere, inklusive de 4 i USA.

Hos HIMSA sætter vi trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og det kommer blandt andet til udtryk hos de ansatte ved mange års anciennitet i virksomheden. Vi sætter det sociale højt og det er vigtigt, at du kan fungere i en mindre support-afdeling med mange og meget forskellige opgaver. Vi forventer ikke, at du kan det hele med det samme, men snarere at du har en tilgang, hvor du samler op undervejs, lærer, og distribuerer spørgsmål til de rette i HIMSA.

Vi er ikke kendte uden for industrien, men synes selv vi arbejder på en spændende og fleksibel arbejdsplads med god mulighed for at påvirke eget arbejde og mål i en familiær atmosfære. Samtidig er vi ambitiøse og forventer, at alle yder deres for at nå vores realistiske mål inden for de rammer, der er sat. 

Vores software benyttes i mere end 150 lande af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de fem største producenter af høreapparater og har omkring 100 medlemsfirmaer. Dermed nyder vi godt af både at være små og smidige og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af løsninger i Høreapparatsindustrien. 

Kvalifikationer og erfaringer:

Du skal helst have erfaring og/eller snilde inden for IT-support på følgende områder, ellers kan vi lære dig det meste.

  • Flair for kundekontakt – især skriftligt og på engelsk.
  • Client/Server produkter (bygget i .Net og C#).
  • Diverse snitflader og API’er (REST og webservices).
  • SQL server.
  • Lokal IT-infrastruktur.
    • Netværk, server administration, backup, active directory.
  • Da vi er ved at flytte mange services til Azure, vil det være en fordel også at kende til support af Cloud services.

Din generelle baggrund:

  • Du har formentlig en uddannelse på min. bachelor niveau eller tilsvarende erfaring.
  • Du har sikkert 2-3 års erfaring fra lignende stilling.
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst, løsningsorienteret og villig til at dele viden og løbende udvikle dine færdigheder.
  • Du har en god forståelse af software.
  • Du arbejder engageret, trives med udfordringer og er i stand til at arbejde individuelt og i grupper.
  • Du er stærk i engelsk og dansk kommunikation og dokumentation.

Løn og arbejdsvilkår:

  • Frokostordning.
  • Pension og sundhedssikring.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdstider.

Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28, København Ø, Danmark.

Send dit CV og en kort ansøgning til Søren Kristensen på hr@himsa.dk, som også vil kunne svare på spørgsmål omkring stillingen. Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.  

For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside www.himsa.com

Gem job