Data Engineer


Brænder du for at gøre en forskel, og vil du gerne bidrage til at Patent- og Varemærkestyrelsens dataløsninger understøtter både kunders, samarbejdspartneres og medarbejdernes behov på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Så er det dig, vi leder efter.

Vi søger lige nu en dygtig Data Engineer, der ønsker at være med til at forme styrelsens digitale fremtid. Du bliver en del af vores stærke og passionerede udviklingsteam, og du kommer til at spille en vigtig nøglerolle i realiseringen af styrelsens datastrategi.

Du vil have en bred vifte af ansvarsområder, bl.a. design og implementering af styrelsens nye Data Warehouse. Du skal arbejde tæt sammen med forretningen om at få afdækket nye databehov, og du skal derefter sikre, at disse bliver gjort tilgængelige for forretningen. Du får med andre ord mulighed for at arbejde med en bred vifte af datateknologier.

Hos os prioriterer vi teamwork. Vi tror på, at teamwork og agile metoder er afgørende for at levere kvalitetsprodukter, og vi er sikre på, at du vil nyde at arbejde i vores positive og engagerede team.

Du får mulighed for at lære fra andre, og vi forventer også, at vi kan lære af dig, så vi sammen bidrager til vores kontinuerlige forbedring af vores processer og digitale løsninger. I teamet er vi altid åbne for nye ideer og initiativer, og sammen har vi mulighed for at påvirke vores arbejde og tage ansvar for egne opgaver.

Vores udviklingsproces er baseret på SCRUM, og du vil have mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige udviklere for at opnå de bedste resultater. Vi tror på, at de bedste resultater kommer fra samarbejde, feedback og en agil tilgang til udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant baggrund som Data Engineer. Derudover har du godt kendskab til:

  • Design og implementering af cloudbaserede dataplatforme
  • ETL og pipelinedesign
  • Data Warehouse-design
  • Relevante programmeringssprog som: C#, Java, Python
  • Databaseteknologier – både SQL og noSQL
  • Microsoft Azure samt erfaring med systemudvikling baseret på agile udviklingsmetoder fx Scrum og eXtreme Programming

Vigtigst af alt er, at du er nysgerrig og holder dig fagligt ajour. Du er selvkørende og formår at finde balancen mellem perfektion og deadlines. Du er en god kollega, og du ser udvikling som en teamindsats, hvor du bl.a. bidrager med evnen til at finde holdbare tekniske løsninger og dokumentere disse. Du har desuden en relevant videregående it-uddannelse.

Hvis du tilmed har en passion for at udvikle dataløsninger i tæt samarbejde med forretningen og samtidig ønsker at udfordre dig selv, så er dette jobbet for dig.

Om os

Du bliver en del af vores digitaliseringsafdeling på 26 medarbejdere fordelt på en udviklingssektion, en projektstyringssektion og en driftssektion. Denne stilling er placeret i vores udviklingssektion, hvor vi i dag er 10 udviklere. Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone. Arbejdspladsen ligger i Taastrup eller Ikast tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Stillingen er på fuld tid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid. Arbejdssproget er dansk.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet. Du får samtidig en god pensionsordning. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Information og ansøgning

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen nederst i annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest d. 10. april 2023 kl. 12.00.

Vi forventer ansættelse pr. 1. juni 2023 eller hurtigst muligt derefter. Samtalerne vil blive holdt løbende. Der kan blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklings- og arkitekturchef Martin Scheil Corneliussen på telefon: 43 50 81 90 eller på mail: msco@dkpto.dk.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job

Patent- og Varemærkestyrelsen
Publiceret: 29. marts 2023

Arbejdssted

Location Taastrup eller Ikast