Ser­ver­spe­ci­a­list med fagligt mod til Rigs­po­li­tiets in­fra­struk­tur


Vil du være med til at understøtte de forretningskritiske operative it-løsninger i Rigspolitiet? Og har du lyst til at sikre, at alle politibetjente har hurtige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgange til vores it-systemer? Så er du måske vores nye serverspecialist.

Drift og fagligt ansvar

Som serverspecialist indgår du i sektionen Infrastruktur, som i fællesskab har ansvaret for den grundlæggende it-infrastruktur, der understøtter diverse administrative, operative og efterretningsmæssige værktøjer. Din primære opgave er at implementere, drifte og vedligeholde Windows servere og software på servere. Du har en vigtig rolle og et stort ansvar for at sikre en stabil drift, god ydeevne samt at vedligeholde og implementere højteknologiske løsninger af forskellig karakter for enhederne i Rigspolitiet.

Hverdagen byder på mange alsidige opgaver og udfordringer – store som små.
Det spænder over alt fra tekniske nørderier, for at løse tingene på en ny og forbedret måde, til konkrete fejlsøgninger og udbedringer ved nedbrud. Der er løbende mange projekter i Koncern IT, hvor en repræsentant fra afdelingen er med på udviklingsmøderne. Her er din rolle at bidrage med faglig viden og derved understøtte forretningskritiske projekter. Du vil også indgå i projekter som faglig ekspert og være udøvende. I gennemsnit vil ca. 30 % af din tid gå til projekter og resten med drift og vedligehold.

Sektionen Infrastruktur hører under Center for Drift i vores Koncern IT og består af ca. 30 medarbejdere. Vi tilbyder et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk og faglig stærk IT-organisation. Vi har et uformelt miljø og vægter humor på arbejdspladsen meget højt.

Vores nye kollega

Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse og/eller erfaring fra en lignende funktion. Det er ønskeligt, at du har erfaring med drift af Windows Server fra en større organisation, herunder en bred erfaring med og forståelse for understøttende forretningskritisk it-infrastruktur. Det vil endvidere være en betydelig fordel, hvis du har erfaring med og forståelse for life cycle management af software og infrastruktur samt kendskab til ITIL.

Din arbejdstilgang er yderst systematisk og struktureret. Du skaber værdi gennem dine tekniske kompetencer, som gør dig i stand til at anskue en kompleks problemstilling i et 360 graders perspektiv og afdække relevante problematikker. Du trives med et tværfagligt samarbejde, hvor du gør brug af dine kollegers viden og forskellige fagligheder i din opgaveløsning. Du har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab over og ansvar for dine opgaver.

Som person har du gennemslagskraft, et fagligt mod og en drivkraft, som sikrer, at du overkommer eventuelle udfordringer, finder løsninger og kommer hurtigt og sikkert i mål med dine opgaver – også når det går stærkt. Af hensyn til samarbejdet både internt og eksternt, er det en forudsætning, at du taler og skriver dansk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk uddannelse, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Tolsgaard Jensen tlf. 2917 9264. Du kan finde mere information om arbejdspladsen på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgningsfrist: 14. april 2023.

Gem job

Rigspolitiet
Publiceret: 31. marts 2023

Arbejdssted

Location Hvidovre