Project Manager til Ecreo


Har du erfaring med Project Management omkring moderne software-løsninger? Og er du vild med struktur, koordinering og fremdrift? Så vil vi meget gerne i dialog med dig!

For vores kunde, Ecreo, ønsker at udvide deres team med endnu en dygtig Project Manager, som trives i et stærkt digitalt bureau med fokus på design og udvikling af løsninger indenfor e-handel og online selvbetjening, baseret på Umbraco, Ucommerce, Struct PIM suppleret med andre teknologier.

Om dig

Du vil få ansvar for koordinering med kunder i forbindelse med implementering og adoption af produkter og løsninger. Der vil desuden være koordinering med 3. parts instanser, underleverandører og andre eksterne interessenter. Den daglige ledelse af kunde-dialogen, projektteamet og fremdrift af projektets opgaver vil blive dit ansvar, hvorfor et struktureret fundament er afgørende.

Derudover vil det være en fordel hvis du forstår helheden af en digital løsning, især sammenspillet mellem CMS og e-commerce platforme. Men det essentielle er erfaring med relevant projektledelse, JIRA samt agile processer hvor scrum er rammerne.

  • En baggrund med en videregående uddannelse og erfaring som Project Manager
  • Erfaring med projektplanlægning, estimering og andre essentielle Project Manager-tools – f.eks. via en certificering i en eller flere metoder (fx PRINCE2)
  • Teknisk indsigt og forståelse for udviklingsprocesser
  • Evnen til at udøve Project Management, der på en konstruktiv måde repræsenterer struktur og systematik.
  • Forståelse for agile udviklingsmetoder, såsom SCRUM.
  • Vedholdenhed og fokus
  • Ikke mindst, humor og et positivt sind i forhold til kollegaer og kunder.

Du er en succes indenfor de første 6 måneder, hvis du har;

  • Skabt en tæt relation og dialog til leveranceteamet og sikret gode samarbejdsrelationer i projekterne
  • Indtaget en rolle som kundens repræsentant i leveranceteamet
  • Taget hånd om god planlægning, styring og eksekvering af projektplaner
  • Påtaget dig ansvaret for effektiv håndtering af issues og projekt risici
  • Indtaget en rolle som skaber ro, respekt og god dialog med kunderne
  • Bidraget med overblik, konstruktiv feedback og fremdrift i konkrete udviklings- og leveranceprojekter.

Kontaktperson

Mia Grodt
mia@recruit-it.dk
Mobil: +45 31 31 66 15


Ecreo er et digitalt bureau med fokus på e-handel og online selvbetjening. Der designer og udvikler digitale løsninger baseret på Umbraco, Ucommerce, Struct PIM, suppleret med de seneste teknologier som f.eks. Redis og Elastic Search.
Holdet hos Ecreo består af ca. 20 kollegaer, som trives i et uhøjtideligt miljø, hvor samspillet mellem individuelle kompetencer og fællesskab, er med til at drive vækst og udvikling, både i deres egen forretning og hos kunderne.

Gem job

Recruit IT ApS søger for Ecreo
Publiceret: 31. marts 2023

Arbejdssted

Location Odense