IT-supporter – kundesupport af CMS og skærme til dnpVisiosign
Trives du i en support-rolle og elsker du at give den bedst mulige service til kunder, via telefon og mail? Har du arbejdet med cloudbaserede service-løsninger og har du samtidig en bred IT-teknisk indsigt? Så er du måske vores nye IT-supporter.
Som IT-supporter hos dnpVisiosign får du et spændende og alsidigt job med udfordringer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer. Vi er et team af 4 dygtige erfarne support-medarbejdere. Vi har ca. 500 unikke kunder og 10.000 slutbrugere. I mange tilfælde er der tale om kunderelationer der er mangeårige, primært fra Danmark og øvrige Skandinavien.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Support af Visiosign Cloud, som er vores content management system til deling af indhold på informationsskærme
- Konfiguration af kundeløsninger
- Daglig case management
- Klargøring af hardware
- Ad hoc-opgaver
Dine kvalifikationer:
- Du er uddannet IT-supporter, datatekniker eller tilsvarende
- Du har teknisk indsigt
- Du skriver og taler flydende dansk og engelsk
Det er en fordel hvis du har erfaring fra IT-support og Microsoft 365. Måske du også har kendskab til CMS, html og CSS. Vores system, Visiosign Cloud, er et CMS-værktøj.
Om dig
- Du trives med at arbejde i direkte dialog med kunden
- Du sætter pris på at yde en høj professionel service
- Du er tålmodig og grundig
- Du er løsningsorienteret og har et godt overblik
- Du arbejder godt i et team hvor alle hjælper med dagens opgaver
dnp Visiosign tilbyder:
I mere end 20 år har vi været first-mover inden for digitale skærmbaserede løsninger til intern kommunikation, lokale- & møderumsskærme, digitale receptioner og visuelle digitale løsninger. dnp Visiosign er specialiseret i at levere skærmbaserede løsninger til digitale bygninger. dnp Visiosign er derudover verdens førende producent og leverandør af høj-kvalitets optiske projektionsskærme. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, der bidrager til et godt samarbejde. Vi har flotte og nyrenoverede åbne kontorer og dermed mulighed for god og direkte sparring med hinanden.
Vi er en del af den japanske koncern Dai Nippon Printing Co Ltd.
Læs gerne mere på: www.dnpvisiosign.dk.
En god lønpakke, herunder pension, sundhedsforsikring, bærbar, mobil og betalt internet. Derudover får du en fleksibel arbejdsmulighed, med et mix af at arbejde på kontoret og hjemmearbejde.
Interesseret?
Tag det første skridt! Ansøg nu!
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ”Ansøg” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Carina Due Overbye på tlf. +45 5060 1672 eller co@anzet.dk.