
Optimerings- og proceskonsulent til IT
”Ser du forbedringsmuligheder, hver gang du møder en proces? Kan du forvandle denne egenskab effektivt til værdi for PFA’s it- og teknologiområde? Vi leder efter dig, der trives med at analysere, udvikle og designe it-processer, it-services og roller etc. inden for it. Her får du mulighed for at afprøve værdien af at forbedre vores it-processer og måden vi arbejder på i IT,” siger Sebastian Kim Hansen, der er leder af IT Strategi & Governance i IT.
Du skal være med til at designe og optimere PFA’s it-processer
Du bliver en del af et team, der arbejder med at forbedre IT og it-processerne i PFA’s IT-område. Du får en afgørende rolle i forandringerne, ligesom du får en central rolle i at analysere, optimere og udvikle PFA’s vigtige it-processer, KPI’er og services. Du kan se frem til et job med et godt miks af optimerings- og udviklingsopgaver, forbedring og vedligehold af processer og roller etc. samt udvikling af vores KPI’er og rapportering i samarbejde med vores forskellige dygtige specialister. Din hverdag bliver vareriet og med mange interessenter, samarbejdsrelationer og dialoger med kolleger, der arbejder med PFA’s centrale it-services, platforme, værktøjer og infrastruktur samt sikkerhed, compliance, stabilitet, modenhed og samarbejdsgrænseflader.
Dine nøgleopgaver er at:
- designe og implementere forbedrede it-processer, it-services og andre it-optimerings tiltag
- rådgive procesejer og andre interessenter i procesoptimeringsinitiativer
- drive, analysere, designe og implementere forbedringer og optimeringer i PFA’s it-organisation
- etablere et styrket fokus på KPI’er og bidrage til forbedring og simplificering af rapporteringen
- hjælpe IT med at bevare overblikket og forbedre og udvikle PFA’s IT operating model igennem strukturer, processer, services, roller, ansvar etc.
- coache og støtte kollegaer og teams inden for vores fokusområder
Du kan optimere, udvikle og designe knivskarpe it-processer
Vi søger dig, der:
- kan rådgive og udvikle, strukturere og designe forbedrede it-processer, it-services, rollebeskrivelser og lignende inden for it
- har konkret erfaring fra arbejde med frameworks inden for it best practices og optimering som fx ITIL, it-driftsprocesser, LEAN og SAFe/agile
- forstår og har gerne erfaring med, hvordan en it-organisation med drift og udvikling fungerer og har et ønske om at opnå endnu mere viden
- har evner for enkel og overbevisende formidling og flair for facilitering
- har gåpåmod og kan drive processer fremad med blik for værdien i at involvere andre undervejs
Dit nye team har kunderne og brugerne af it i tankerne
Vi er et team, der arbejder dedikeret med både strategiske og taktiske IT-opgaver, og som ønsker at styrke fokus på området yderligere. Vi er meget bevidste om, at vores arbejde er med til at få PFA’s løsninger og services til at stå endnu skarpere.
Det får du også med
Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Derfor giver vi plads til et arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen og ret til at gå ned på 80 % arbejdstid. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer og du har også mulighed for at købe take-away til familien eller morgenmad, når du er på kontoret. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub. Men vigtigst af alt, så har vi hver dag fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi alle hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt, og senest den 16. april 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sebastian Kim Hansen, der er leder af IT Strategi & Governance i IT på telefon: 29 77 55 91.
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.