IT-supporter - Styrk vores IT-setup


Kunne du tænke dig at være med til at gøre vores nye DSV-domicil i Horsens operationel og hjælpe vores mange brugere med deres IT-udstyr, netværk og applikationer?

Bliv en del af DSV, en af de bedst performende virksomheder i transport- og logistikbranchen. Vi søger en IT-supporter til et team, der står midt i en forandringsproces og kommende systemmigrering.

Er det mon dig?

”Du får en selvstændig rolle, hvor du selv prioriterer dine opgaver. Og din hjælp er uvurderlig, for uden dig kører vores forretning ikke,” fortæller Teamlead Steffen Jespersen.

Bliv en del af Regional IT Services

DSV er i fuld gang med at bygge Europas største logistikcenter i Horsens. Og det betyder, at Regional IT´s Services team har supertravlt og derfor brug for nye kollegaer.

Vi er i gang med at sætte et hold som kan assistere vores netværksfolk med opsætning og etablering af udstyr i bygningerne og i nye x felter samt indgå i et større IT-supportteam med 10 kolleger 4 studentermedhjælpere på landsplan.

”Vi supporterer vores kolleger på vores kontorer og lagre, så hverdagen kører gnidningsfrit. For at vi kan levere produkter til vores kunder, skal vores IT-setup spille,” fortæller Helle Paamand, senior manager. 

Hold vores IT-setup kørende

Som IT-supporter får du en selvstændig rolle. Sammen med Kolding strukturerer og prioriterer teamet de daglige opgaver, det være sig almindelige support opgaver eller opgaver i forbindelse med etablering af nyt. Din nærmeste leder, Steffen, sidder i Horsens men du er naturligvis altid velkommen til at hive fat i alle dine kolleger i teamet på tværs af Danmark for at få et godt råd med på vejen.

Dine dage bliver meget varierede, for du tilbringer en stor del af din tid ude hos brugerne – dine DSV-kolleger. Det betyder, at du bl.a.:

  • supporterer brugerne med deres IT-udstyr (vi bruger Microsoft), Pc’er, printere, scannere og visse lokale applikationer
  • Supporterer infrastrukturen onsite og remote løbende deltager i projekter, fx inden for IT-sikkerhed, infrastruktur, udskiftning af hardware

Selvstændig og moden IT-supporter

Du er typen, der elsker at hjælpe dine kolleger. Men du forstår også at sige nej, når du vurderer, at en brugers ønsker ikke stemmer med vores retningslinjer. Samtidig kan du let danne dig et overblik over de daglige opgaver – og hvilke, der skal løses først.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har nogle års erfaring med IT-support, især Pc’er, printere og sikkerhedsstandarder
  • har forståelse for Microsoft-produkter og netværk
  • har kørekort
  • taler og skriver dansk og engelsk.

”Her kan godt være travlt, så det skal du kunne lide. Samtidig har vi har det rigtig sjovt sammen, så hvis du kan lide lidt øregas, passer du rigtig godt ind hos os,” siger Steffen.

Kunne du tænke dig at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamlead Steffen Jespersen på 29 43 72 16. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

#DSVGlobalIT


DSV - Global Transport ad Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com 

Gem job