Teamleder til IT


Kan du løfte Guldborgsund Forsynings strategiske IT-arbejde til næste niveau? 

Det kan du, hvis du har erfaring indenfor ledelse, IT-drift og IT-sikkerhed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed med fokus på det gode og stærke samarbejde med et defineret værdigrundlag. For at styrke samarbejdet arbejder vi løbende med at øge vores sociale kapital. Tillid og retfærdighed er to andre nøgleord, som fylder hos os.

Du bliver en del af vores IT-team, hvor vi pt er 5 kollegaer. Vi løser vores kerneopgave i fællesskab og forventer, at du med en nysgerrig tilgang og ledelse bidrager positivt til at styrke de tværfaglige processer og hele fællesskabet.

Vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål, så hos os kan du bidrage aktivt til den grønne omstilling. 

Dit primære ansvar bliver

  • Personaleledelse af 5 medarbejdere
  • Daglig ledelse samt projektledelse af større og mindre IT-projekter
  • Stabilitet og sikkerhed (NIS2)
  • Strategisk tilgang til udvikling af IT-miljø og sikkerhed  
  • Budgetansvar
  • Kontrakthåndtering

Om dig

Som Teamleder er din hovedopgave at lede og motivere afdelingens medarbejdere, styring af IT-projekter og at sikre en stabil og sikker platform for hele IT-landskabet hos Guldborgsund Forsyning. Rollen som Teamleder omfatter desuden administration af kontrakter med eksterne partnere, projektstyring, forandringsledelse m.v.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring til OT-netværk
  • Erfaring med lederrollen og operativ ledelse
  • Strategisk tilgang til IT-opgaver samt sikkerhed
  • Stærke samarbejdsevner på tværs af kulturer og roller
  • Godt overblik i pressede situationer
  • Evner at udvikle egne arbejdsområder

Ansættelsesvilkår: Løn efter kvalifikationer, ansættelse i henhold til overenskomst mellem KL og HK.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte finanschef Klaus Hermann på tlf.: 41 87 69 21.

Ansøgningsfrist er 30. september 2023.

Motiveret ansøgning og kortfattet CV sendes på mail til Berit Nissen, HR@guldborgsundforsyning.dk

Behandling af dine oplysninger: Persondatapolitik til ansøgere og rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Guldborgsund Forsyning Guldborgsund Forsyning er en moderne forsyningskoncern, der leverer fjernvarme og drikkevand, samt sikrer effektiv afledning og rensning af spildevand. Koncernen har 51 ansatte og omsætter årligt for ca. 270 mio. kr. Hertil kommer gennemførelse af investeringer og renoveringer for ca. 60 mio. kr.

Gem job