Net­værk­s­tek­ni­ker


Er du til breaking news? Ønsker du faglige udfordringer med ny teknologi? Er du både til den fysiske- og sky verden? Og vil du gerne arbejde et sted med højt til loftet og med lokationer fordelt i store dele af landet? Og kan li' at komme ud i alle kanter af din faglighed?

Så kan det være, det netop er dig vi søger hos JP/Politikens hus, da vi søger en netværkstekniker til udvikling og drift af vores netværksinfrastruktur, som består primært af teknologier fra Cisco, HP, Arista og Palo Alto. Selve Cisco infrastrukturen bliver administreret via DNA center fra Cisco.

Netværk og Datacenter, som arbejder med vores fysiske datacentre, VMware og storage, WAN, WIFI, LAN og de netværk, som der er i vores cloud-løsninger, i samarbejde med andre gode kollegaer i koncernenheden Commercial and Tech Operations hvor Netværk og datacenter teamet hører hjemme, under IT-infrastruktur.

Vi står overfor større projekter såsom implementering af DNA center fra Cisco, 802.1x, segmentering af netværk og meget mere, hvor du bliver en nøglespiller.

Dermed får du mulighed for at arbejde, med alle områder af vores netværksinfrastruktur og teknologier, samt medvirke til at teamet leverer og videreudvikles fagligt i samarbejde med kollegaer og ledelsen.

Vi forventer af dig, at du har netværkserfaring, gerne indenfor Cisco og med større entreprise-netværk, kan arbejde selvstændigt, er proaktiv og har en høj grad af ansvarsfølelse.

Du er nysgerrig af natur, analytisk og har lyst til en blanding af drift, udvikling og projekter, samt løbende bud på forbedringer og udvikling af dit teknologiområde. Du er vant til at opdatere dokumentation, forankre og dele viden med dine team kollegaer.

Du har en relevant teknisk uddannelse og/eller flere års praktisk erfaring med drift af netværksløsninger.

Vi tilskynder en levende arbejdsplads, hvor vi er fleksible, sørger for faglig udvikling, selvledelse og frihed under ansvar.

Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer.

Det daglige arbejde kan foregå i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, og/eller hos Jyllands-Posten i Aarhus, og der er muligheder for hjemmearbejdsdage.

Ansøgningsfrist den 30. oktober 2023 - Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Stillingen søges online via linket "Ansøg" nederst på siden. Her skal du udfylde et skema med basisinformationer og vedhæfte en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, CV, m.m.

Spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til en uforpligtende kaffe-snak, så ret henvendelse til IT-infrastrukturchef Kenneth Mogensen på mail: kenneth.mogensen@jppol.dk eller telefon 40 51 07 17 eller til teamleder Kim Kokholm på mail: kim.kokholm@jppol.dk eller på telefon 30 61 34 86.

Vi glæder os til at høre fra dig.


JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 3.000 medarbejdere og havde i 2022 en omsætning på mere end 3,7 mia. kr.

Gem job

JP/Politikens Hus
Publiceret: 18. oktober 2023

Arbejdssted

København eller Aarhus