Er du nysgerrig på it, og har du lyst til at un­der­støt­te det kon­cer­n­fæl­les arbejde på it-området?


Koncern It i Udlændingestyrelsen søger en medarbejder med interesse for sekretariatsbetjening og koordinering af it-opgaver på tværs af styrelser, departement og eksterne samarbejdspartnere.

Lidt om alt det vi tilbyder

Stillingen er placeret i enheden for Strategi og Styring i Koncern It. Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Vores hverdag er præget af at understøtte ledelsen i Koncern It, og samtidig sikre en god dialog og kundeinddragelse på tværs af ministerområdet. Undervejs skal vores interne processer og tidsfrister overholdes. Strategi og Styring arbejder derudover med udbuds- og kontraktstyring og systemnær sikkerhed.

Du vil få en god indsigt i it-området på tværs af koncernen samt indblik i arbejdet omkring UIMs digitaliseringsstrategi 2024. Du vil selvfølgelig få mulighed for løbende sparring og for at præge hverdagen og de arbejdsprocesser, der er relateret til opgaverne.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • sekretariatsbetjening af den centrale koncernfælles It-bestyrelse, hvor samtlige it-projekter og større it-opgaver på ministeriets område udspringer
  • understøttelse af styringsmodellen på it-området, herunder betjening af It-forum
  • koordinering af it-mæssige organisationsændringer samt generel sagsbehandling
  • udarbejdelse af oplæg til ledelsen og koordinering af opgaver på tværs af Koncern It og ministerområdet

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får ca. 100 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant akademisk eller anden uddannelsesmæssig baggrund, og du udstråler en passion for at levere en god arbejdsindsats. Du sætter en ære i, at dine leverancer er i høj kvalitet, og at du kan levere til tiden. Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med ledelsesunderstøttelse eksempelvis fra en stilling som PA. Du er også meget velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et politisk og administrativt miljø, hvor du udfordres fagligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er selvstændig og god til at tilrettelægge din egen arbejdsdag og at strukturere og planlægge dit arbejde
  • er pligtopfyldende og følger dine opgaver til dørs
  • har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt og på tværs af faggrænser.
  • trives med varierende arbejdsopgaver, kan holde struktur, overholde deadlines og bevare overblikket i travle perioder.

Stillingen indebærer en bred berøringsflade såvel internt i forhold til Koncern It og øvrige enheder i ministeriet samt eksternt i forhold til samarbejdspartnere og leverandører. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle.

Yderligere information

Vi er placeret centralt i København, tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med en attraktiv flekstidsordning. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Koncern It er organisatorisk en del af Udlændingestyrelsen, som har sit hoveddomicil i Næstved.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Chef for Strategi og Styring Ann Sophie Storm på annss@uim.dk eller på telefon: 4016 0047.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern enten efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og relevant organisation eller overenskomsten for akademikere i staten og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Søg stillingen

Klik på knappen "Ansøg" og upload din ansøgning mv. senest tirsdag den 3. oktober 2023.

Der holdes samtaler tirsdag den 10. og onsdag den 11. oktober 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang – Uddannelse, job og fællesskaber for alle.


Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har ca. 1925 medarbejdere fordelt på departementet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.


Gem job

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Publiceret: 21. september 2023

Arbejdssted

København