Erfaren Agil Coach til Transformation Office i Sydbank
Vi tilbyder
Brænder du for mennesker og teknologi og drømmer du om et job hvor du bidrager til arbejdslivskvalitet og øget forretningsværdi gennem samarbejde, forandringer og kontinuerlige forbedringer?
Så er du måske vores nye agile coach, der skal hjælpe os til at gøre Sydbank til en endnu bedre bank.
Om jobbet
Vi søger en erfaren agile coach, der deler vores entusiasme og kan hjælpe os med at nå nye højder. Er du derfor en kreativ problemløser, en exceptionel kommunikator og brænder du for forandring, kundetilfredshed og agil udvikling i kombination – så er du måske vores nye kollega til Team Transformation Office.
Dine nøgleopgaver vil inkludere:
- Som forandringsagent kommer du til at spille en central rolle i udrulningen af Sydbanks digitale transformationsagenda og i at bringe dine kompetencer indenfor forandringsledelse i spil, samt viden om, hvad der driver mennesker i spil.
- Som ledelsesrådgiver og underviser vil du udfordre ledelsen i deres roller, så de sikrer de bedste rammer for selvstyrende agile teams og optimering af flow
- Som forretningsudvikler sikrer du udvikling og forankring af agil modenhed og best practices på tværs af Sydbank for at sikre en klar sammenhæng mellem agile arbejdsmetoder og værdi for kunden.
- Som facilitator sikrer du værdiskabende workshops og ceremonier i tæt samarbejde med vores Scrum Masters, Product Owners og Sydbanks korps af agile coaches.
- Du bliver nøglespiller i arbejdet med at sikre den agile modenhed på tværs af forretningsområder i Sydbank og dermed får din indsats direkte og positiv effekt på produktivitet, værdiskabelse og kundetilfredshed
Om dig
Du er en senior profil indenfor både forandringsledelse og agil omstilling og har med succes gennemført forandringer i andre større organisationer. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har dokumenterbar og omfattende erfaring med agile coaching, Enterprise Agile, Scrum og forandringsledelse.
- Er en dygtig kommunikator og formidler, der kan engagere, inspirere, lære nyt og lære fra dig.
- Har flere års erfaring fra en lignende rolle, eller har udført lignende arbejde som fx management konsulent.
- Besidder en stærk passion for at udvikle mennesker og skabe en fremragende arbejdsplads.
- Har et skarpt fokus på kunden, og en naturlig evne til at identificere og implementere forbedringer, der bidrager til at øge forretningsværdi og kundeoplevelsen.
Om os
I Sydbank har vi sat gang i en ambitiøs digital omstilling, der skal gøre os endnu bedre til at udnytte fordelene ved nye teknologier og til at indstille os på forandringer i omverden. Alt sammen til glæde og gavn for både kunder, medarbejdere og aktionærer. Vi har allerede taget betydelige skridt og høstet en række succeser, men vi kan og vil mere. Vi har en klar vision om at anvende agile metodikker og arbejdsmetoder til at optimere vores processer, skabe innovative løsninger og ultimativt sikre værdiskabelse og fantastiske kundeoplevelser. Dertil kommer, at vi brænder for at sikre en helt igennem fremragende arbejdsplads og en bank, hvor kunden er i centrum for alt, hvad vi gør.
Som en del af Transformation Office får du en række meget erfarne og kompetente kollegaer som du kan læne dig op ad i det daglige og som vil fungere som aktive sparringspartnere. Teamet består af en god håndfuld Enterprise Arkitekter, agile coaches, digitale forandringskonsulenter mv. der arbejder tæt sammen om at drive Sydbanks digitale omstilling. For den rette er der tale om et krævende men også udviklende job.
Praktisk information
Det er muligt at varetage jobbet fra enhver af vores fire lokationer (Aabenraa, Fredericia, Slagelse eller Glostrup).
Er du klar til at bringe din passion ind i vores team og bidrage til at forme Sydbanks fremtid? Vi ser frem til at læse, hvordan du med din viden og person måske er den, der skal være med til at accelerere vores digitale og agile rejse, og herigennem gøre det endnu bedre at være kunde og ansat i Sydbank.
Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord, så ansøg online hurtigst muligt og senest d. 12. november 2023. Vi holder samtaler løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Mikkel Kristiansen på telefon 61 22 42 60.
Ansøgningsfrist:
30-11-2023
Reference:
2023-980
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere