
SharePoint-administrator – læg IT-grundstenen til den kollektive transport
Vil du sætte alle dine IT-kompetencer i spil på en arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning? Og er du hjemme i SharePoint?
Så bliv en del af Metroselskabet, hvor du får:
- et udviklende og udfordrende job
- mulighed for at påvirke din rolle
- en hverdag i en moderne og international organisation i udvikling.
Velkommen ombord på Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Det er os, der sørger for, at mere end 2 millioner passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden. Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag. Læs mere på m.dk og dinletbane.dk.
”Vi har mange interessante IT-projekter, der giver mange nye og spændende opgaver.” – IT-ansvarlig Peder Mandrup Knudsen.
En betydningsfuld rolle med SharePoint i centrum
Her vil du få en rolle, som er vital for os – og den kollektive transport. Du kan se frem til en bred funktion, hvor du blandt andet:
- holder styr på SharePoint-installationer
- sikrer vores Power Platform fungerer optimalt
- laver nye løsninger der møder forretningens behov
- arbejder i Azure-miljøet i samarbejde med dine kolleger
- administrerer vores workpoint-system
- løser incidents og står for integrationer til andre systemer.
”Vi tilpasser opgaverne afhængig af din erfaring og viden, og du har også selv stor indflydelse på, hvordan din rolle skal udvikle sig.” – Peder
Du har erfaring med SharePoint
- Vi forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse, men det vigtigste er, at du har minimum 3 års erfaring fra en lignende rolle med SharePoint, Power Platform og kendskab til Azure.
- Du behersker engelsk i skrift og tale.
Et agilt og internationalt miljø
Du får din hverdag på vores hovedkontor i Ørestaden med metro lige til døren. Her bliver du en del af IT-enheden sammen med 16 kolleger. Vi har det sjovt, vægter et godt arbejdsmiljø og fejrer gerne vores succeser sammen. Desuden vil du opleve, at vi har et meget internationalt miljø med kolleger fra en lang række forskellige lande.
I alt er vi ca. 378 kolleger i huset, der samarbejder på kryds og tværs. Vi har et helt særligt engagement og en stolthed omkring det, vi laver – og det skal du glæde dig til at blive en del af.
Vi tilbyder
betalt frokostpause samt mulighed for hjemmearbejdsdage.
Er du interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte it-rekrutteringskonsulent Jens Wang på 7245 9074.
Send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet allerede i dag eller senest den 29. november 2023 via nedenstående link. Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. 72 45 90 74
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.