Business Tester til PensionDanmark
PensionDanmark er i vækst, og ønsker at udvide deres Test & Kvalitetsteam med en Business Tester, der har erfaring med pensionsområdet og beregnings- samt softwaretest.
Du bliver en del af teamet Test og kvalitet, der har ansvar for test og kvalitetsstyring af projekter og opgaver indenfor it både i forhold til eksternt- og egenudviklede systemer. Opgaverne kan for eksempel relatere sig til kernesystemer Kerne-life, MoneyIn, MoneyOut, Unitlink og Advisor komponenten. Teamet består af 12 medarbejdere og en teamleder og er ét af fem teams i it-afdelingen. De fire øvrige teams dækker it-udvikling, it-arkitektur, it-processer, it-drift og support samt FinOps og Performance-team.
Som Business Tester kommer du til at arbejde i et agilt produkt-team på opgaver rettet mod projekter og releases. Disse releases indeholder bl.a. forskellige rettelser til systemer og løsninger samt projektleverancer. Du får ansvaret for testanalyse og kommer samtidig til at udarbejde test cases. Herudover vil opgaver som review, nedbrydning af testopgaven, estimering og dokumentation af gennemførte test være en del af dine ansvarsområder. Du skal have lyst til sammen med dine kollegaer at deltage i aktiviteter som udarbejdelse af testskabeloner, være med til at sikre vidensdeling i teamet samt andre aktiviteter der hjælper med at modne og styrke området inden for test og kvalitet.
Derudover skal du:
- Udføre testanalyse og nedbryde testen til et estimeringsniveau
- Sikre gode testspecifikationer og testcases internt i PensionDanmark
- Bidrage til sikring af at nødvendige testdata er til rådighed
- Gennemførelse af system-, integration og regressionstest med fokus på gældendende lovgivning og PensionDanmarks interne forretningsregler
- Udføre review af testcases og testrapporter
- Bistå projekter i organisationen med det nødvendige testarbejde
- Deltage aktivt i at styrke områdets testmodenhed
Hvad tilbyder vi dig:
- Attraktive arbejdsforhold og gode kolleger
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver
- En arbejdsplads med fokus på innovation, videndeling og kompetenceudvikling
- Ansvar for specifikke arbejdsområder
- Gode udviklingsmuligheder
Om PensionDanmark
PensionDanmark er stiftet og ejet af en række fagforbund og arbejdsgiverforeninger for at administrere de aftaler om pension, som siden starten for 30 år siden har været en del af overenskomsterne, og som sikrer alle omfattede lønmodtagere ret til pensionsbidrag indbetalt til PensionDanmark.
PensionDanmark hjælper medlemmerne til et godt og langt arbejdsliv og en økonomisk tryg alderdom. Udover pensionsordningen tilbyder PensionDanmark et socialt sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom, dødsfald, behov for tidlig tilbagetrækning eller hjælp til efteruddannelse.
PensionDanmark har 815.000 medlemmer beskæftiget på 22.500 private og offentlige virksomheder, og er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 28 arbejdsgiverforeninger.
Du kan læse mere om PensionDanmark her: https://www.pensiondanmark.com/om-os/
Arbejdssted
København
Ansøgningsfrist
snarest muligt
Kontaktperson
Kasper Møldrup
kasper@recruit-it.dk
Mobil: +45 31 66 58 66
Telefon: +45 71 99 02 10