Teknisk supporter til Timengo DPG - Sikker Post


Vil du være en del af en succes?    

Markedet for sikker post vokser hastigt, og Timengo DPG har succes med vores 100% sikker postløsning. Løsningen er til on-premise Exchange og O365 og integrerer 100% med en Microsoft-infrastruktur.   

Vi søger en serviceminded kollega med viden inden for Microsoft Exchange og generel Microsoft-infrastruktur. Du vil blive en del af vores DPG team, og din hovedopgave er at yde suveræn support til vores mange kunder.

Hos os er du en del af helheden. DPG-teamet arbejder tæt sammen med produktudvikling, salg, resellere og kunder, og alle deltager i vores fælles mission; At levere Danmarks bedste sikker post/e-Boks-løsning! Som medarbejder hos os bliver du desuden en del af et af Danmarks førende konsulenthuse inden for leverance af cloud, sikkerhed og infrastruktur på Microsoft-platformen, idet vi bor på samme lokalitet som timengo.

Faglige kvalifikationer

  • Du har grundig forståelse og erfaring med Exchange servere (inkl. O365) & Microsoft-infrastruktur
  • Du har måske erfaring med sikker og digital post, og e -Boks
  • Du kender måske også til: Certifikater, MitID og S/MIME

Du er én som kunderne har tillid til, og som har teknisk indsigt og evne til at forstå kundens behov. Du kan løse tekniske udfordringer på en professionel måde, og du tænker ud af boksen, når opgaver skal løses.

Du kan lide at have en udadvendt rolle og har et stort servicegen.

Personlige kvalifikationer

  • Du sætter en ære i at levere en god kundeoplevelse
  • Du kan disponere selvstændigt over din tid og når dine mål og opgaver
  • Du kan lide kontakten med kunder og yder en fremragende service – uanset opgaven
  • Du kan navigere i forskellige problemstillinger og kan, i samarbejde med kollegaer, prioritere og løse opgaver
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt

Vi tilbyder

  • Grundigt introduktionsprogram. Oplæring, fra alle kollegaerne, men primært fra din mentor, som vil følge dig tæt de første 3 måneder.
  • Et job hvor du udvikler dig fagligt gennem arbejdet med ny teknologi, kundesager og markedets dygtigste kollegaer
  • Et job hvor vi tror på, at din udvikling er grundlaget for virksomhedens udvikling
  • Et job hvor du er med til at levere og vedligeholde Danmarks bedste sikre postløsning
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin
  • En arbejdsplads der har fokus på mennesker, og hvor vi passer på hinanden og på vores kunder
  • Pension, sundhedsforsikring, frokostordning, fitnessrum og massageordning.
  • En konkurrencedygtig løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer

Timengo DPG ligger på Lautrupvang 1, 2750 Ballerup. Du kan se mere om os og vores ydelser på  www.sikker-post.dk

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte Service Delivery Team Lead, Morten Mess på tlf. 96 20 35 37.

Som en del af ansættelsesprocessen vil du blive bedt om at udfylde en personprofil.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Gem job