Scrum Master til Platform En­gi­ne­e­ring


Vi tilbyder

Har du en bred viden indenfor infrastruktur, og er du skarp til processer og god til at tænke udvikling? Vil du levere løsninger, der hjælper dine kollegaer og bankens kunder i hverdagen? Brænder du for at fjerne manuelt arbejde ved at få styr på processer og derefter få dem automatiseret? Vil du gerne arbejde med drift og udvikling af spændende produkter, som blandt andet omfatter Azure DevOps, ServiceNow, JAMS og Ansible? Hvis du kan svare ja til ovenstående, er dette job i Platform Engineering måske noget for dig.

Om jobbet

Du vil blive Scrum Master for et nyt team i Sydbank, hvis opgave er hjælpe kollegaerne i IT med at optimere deres hverdagen og frigive tid til udvikling i stedet for at bruge tiden på opgaver, der kan automatiseres.

Din opgave vil bl.a. bestå i at understøtte den agile rejse i rollen som Scrum Master, men også at hjælpe IT-specialisterne i teamet med at definere de processer, der skal til for at udføre automatiseringen af de enkelte opgaver.

Derfor er det vigtigt, at du har en solid, bred og generel viden om IT-Infrastruktur og om softwareudvikling, så du kan sikre godt sammenspil mellem specialisterne i IT-infrastruktur og softwareudvikling.

Som Scrum Master vil dine opgaver bl.a. være at:

  • understøtte og coache teamet i agile arbejdsmetoder
  • facilitere events – i samarbejde med teamet og Product Owner
  • definere og synliggøre de enkelte skridt i en proces, der skal automatiseres
  • analysere og indsamle relevant information for at kunne lave de rigtige løsninger. Herunder at facilitere diskussioner med fagområder omkring løsningsbehov.
  • arbejde sammen med dit team om, hvordan I bedst når de mål I sætter jer, og hvordan I bedst løbende udvikler jer som team

Om dig

Det er vigtigt, at du er teamplayer ,og at du er passioneret for at finde løsninger gennem IT, der kan hjælpe dine kollegaer til en sjovere og mere effektiv hverdag. Derudover forestiller vi os, at du er udadvendt, relationsskabende og en stærk sparringspartner samt at du formår at forklare de muligheder, der kan opnås gennem IT.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum 4-5 års relevant, praktisk erfaring
  • har evne og lyst til at være sparringspartner for forretningsområder og kolleger i IT
  • er struktureret, analytisk, kan arbejde selvstændigt og tager gerne initiativ
  • har erfaring med nogle af de teknologier og værktøjer vi arbejder med så som, Azure DevOps, ServiceNow, Jira, Confluence, JAMS eller Ansible.Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som Scrum Master. Dette er dog ikke et krav.

Om os

Teamet du kommer i, er en del af IT Service og Informationssikkerhed, hvor vi sikre en stabil og sikker drift af Sydbanks IT-systemer. Vi arbejder efter agile principper, og med stor selvbestemmelse og indflydelse i de enkelte teams. Vi er så heldige, at mange af vores brugere og interessenter sidder tæt på os i hverdagen, så vi har et stærkt samarbejde med hinanden.

Du bliver en del af et kompetent team, som vægter høj faglighed, passion, trivsel og samarbejde højt. Du kan forvente stor frihed under ansvar og gode muligheder for at udvikle dig - både fagligt og personligt. Som ny kollega hos os, vil vi gøre vores bedste for, at du får en god start. Du får bl.a. et introduktionsforløb, relevant uddannelse og god støtte fra dine nye kolleger og din leder.

Sydbank har en af Sønderjyllands største IT-afdelinger. Vi har kontor i Aabenraa og har en bred vifte af IT-funktioner. Derfor har vi også gode langsigtede karriere- og udviklingsmuligheder for dig. Vores størrelse giver et stærkt fagligt miljø, stor indflydelse og unikke muligheder for faglig sparring.

Praktisk information

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte People Lead Anders Lausen på 51 66 07 82 eller anders.lausen@sydbank.dk.

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest 30. november.

Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
30-11-2023

Reference:
2023-994


Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere

Gem job

Sydbank
Publiceret: 3. november 2023

Arbejdssted

Location Aabenraa

Job hos virksomheden