Op­ti­miza­tion Analyst


Garmin - Robotic process automation (RPA) og web scraping

Vi søger en Optimization Analyst til vores nordiske team, hvor du vil gå i front for at analysere og optimere tværfunktionelle processer. Din rolle vil være afgørende i at fremme kontinuerlig forbedring og understøtte Garmins vækst.

Built to last

Tre enkle ord, der beskriver vores produkter, vores virksomhed, vores kultur og vores fremtid. Vi laver produkter til den aktive livsstil. Det gør vi for, at vores kunder kan få mest muligt ud af den tid, de bruger på at forfølge deres passion.

Med mere end 18.000 medarbejdere fordelt på 82 kontorer rundt om i verden, bringer vi GPS-navigation og teknologi til bil-, luftfarts-, marine-, udendørs- og fitnessmarkederne. Vi mener, at hver dag er en mulighed for at innovere og en chance for at ”Beat yesterday”.

Om jobbet

Hos os står ordet forbedring ikke blot på papiret – det er kernen i alt, hvad vi gør. Vores dedikation går på tværs af afdelinger og landegrænser med ét mål: kontinuerlig proces- og profitoptimering gennem procesinnovation.

Med reference til Garmins Nordic Supply Chain Manager kommer du til at spille en afgørende rolle i Garmin Nordics udvikling i tæt samarbejde med de 3 øvrige kollegaer i teamet.

Dine primære ansvarsområder

  • Opbygning af solid web scraping-arkitektur: Du vil udvikle og opretholde et stærkt fundament for dataindsamling fra hjemmesider, sikre effektive databaser og scripts og sørge for, at denne infrastruktur er pålidelig og opdateret
  • Fremme proceseffektivitet: Gennem aktivt at identificere og implementere optimeringer vil du skabe merværdi på tværs af organisationens mange facetter og sikre en konstant forbedring af vores interne processer
  • Innovativ procesudvikling med moderne værktøjer: Du vil bringe nye optimeringsløsninger til live ved at anvende værktøjer som Microsoft Power Platforms
  • Vedligeholdelse af procesautomatiseringsmiljøer: Du vil sørge for, at vores nuværende miljø i Microsoft Power Platform forbliver effektivt, pålideligt og opdateret med de nyeste funktioner og opdateringer

Faglige kvalifikationer

  • Uddannelse indenfor datalogi eller andet relevant område er en fordel
  • Flydende i engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Teknisk baggrund og kendskab til et eller flere programmeringssprog såsom JS, Python eller C#
  • Fuldt fortrolig med Microsoft Excel. Kundskab i Power Query og hands on-erfaring med Power Query M er en fordel
  • Fortrolighed med databaser, command prompt og power shell er en fordel
  • Fortrolighed med Microsoft Power Platform og PowerFX er en fordel
  • Grundlæggende kendskab til AI og machine learning

Personlige kvalifikationer

Som person er du drevet af en indre nysgerrighed og en løsningsorienteret holdning, der holder dig selvmotiveret og fokuseret på at opnå resultater. Vi værdsætter en åben dialog, hvor spørgsmål og ideudveksling bliver opfordret, og hvor du, med din videbegærlighed og dit engagement, bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.

I din tilgang til det analytiske arbejde udmærker du dig ved en metodisk og detaljeorienteret indsats, hvilket afspejles i din strukturerede håndtering af opgaver. Du finder det også naturligt at engagere dig proaktivt med kolleger på tværs af funktioner, hvilket sikrer, at både effektivitet og kvalitet er i højsædet i alle projekter og arbejdsprocesser.

Dit selvstændige arbejde er karakteriseret ved en robust formidlingsevne, hvor du effektivt oversætter komplekse tekniske koncepter til klare, forståelige budskaber for ikke-tekniske interessenter. Din kritiske tankegang og analytiske tilgang gør dig i stand til at navigere gennem udfordringer, idet du altid søger efter innovative løsninger for at nå dine mål. Du står fast, selv når du støder på forhindringer, og din evne til at tænke ud af boksen leder dig til succesfulde resultater.

Du tilbydes

Hos Garmin bliver du en del af en familiær kultur med en åben og positiv omgangstone, hvor høj faglighed og specialistfokus vægtes højt; der er højt til loftet, plads til personlighed, diversitet og frem for alt udvikling af det enkelte individ, således at Garmin til enhver tid, og på alle områder, fremstår som ”state-of-the-art”, for alle, internt som eksternt.

Vi brænder for det, vi laver, og har et fantastisk godt samarbejde internt med kollegaer i Danmark og i udlandet.

Stillingen er på fuld tid og indbefatter lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring, 1 sportstime om ugen i arbejdstiden, kantineordning, personalerabat og flere andre personalegoder.

Kontoret er placeret i Allerød med adgang til offentlig transport.

Kontakt

Søg jobbet ved at sende din ansøgning og CV senest 30-11-2023. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgninger løbende, og stillingen derfor kan blive besat inden den givne dato.

Ved spørgsmål om rollen kan du kontakte bjorn.hundewadt@garmin.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

Garmin Nordic Denmark A/S
Publiceret: 6. november 2023

Arbejdssted

Location Allerød