Politiet efterlyser dygtige AD-specialister
Har du erfaring fra AD-området, og drømmer du om at bruge dine kompetencer et sted, hvor de gør en forskel? Hos Rigspolitiets Koncern IT får du mulighed for en central rolle i arbejdet med at drifte og løfte vores AD-miljø. Vi leder efter flere dygtige AD-specialister og ser frem til at høre fra lige netop dig.
Ansvar for politiets identitetsstyringsløsninger
Som Active Directory-specialist hos Rigspolitiet får du ansvaret for identitetsstyringsløsninger til gavn for alle brugere og enheder i politiet. Du bliver en del af Active Directory-teamet, der vedligeholder strukturerne, retningslinjerne og navnestandarderne for AD samt understøtter og agerer sparringspartnere på en lang række it-styrings- og konfigurationsopgaver samt projekter inden for drift og tilpasning af AD. Vi er en vigtig del af mange spændende projekter.
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet at drifte og tilpasse på AD-miljøet og at vedligeholde strukturer og navnestandarder. Ligeledes er du teknisk sparringspartner på forskellige it-projekter i politiet samt 2. line support for kundeservice.
Udover ovennævnte opgaver kan du forvente øvrige almene driftsopgaver.
Dine nye kolleger
Du bliver en del af Center for Infrastruktur i sektionen Server Services, som består af 20 engagerede medarbejdere, der alle har forskellige fagspecifikke baggrunde. I sektionen arbejder vi med drift af systemer og netværk, og vores vigtigste opgave er at sikre stabil drift af politiets systemer.
Sektionen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og en god kollegial ånd med plads til god humor. Vores arbejdsmiljø er præget af stor aktivitet og faglig sparring. Vi går alle op i at yde vores bedste for at bidrage til, at politiet kan løse vigtige samfundsmæssige opgaver. Ud over dine nærmeste kolleger i teamet og sektionen har du også samarbejde og berøringsflade med Center for Infrastruktur, der består af 5 sektioner, samt resten af Koncern IT.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en it-teknisk uddannelse som for eksempel datamatiker eller lignende. Det vigtigste er, at du har flere års erhvervserfaring fra en stilling på AD-området og gerne flere års erhvervserfaring fra it-branchen.
Det er en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring med Microsoft AD, udvikling og styring af GPO, FastPass og ADFS. Ydermere ser vi gerne, at du har erfaring med Identity Management (Microsoft Identity Manager) herunder oprettelse, nedlæggelse og styring af brugere og roller.
Du er god til at planlægge, prioritere og arbejde systematisk. Du er samarbejdsorienteret og helhedsorienteret i din opgaveløsning.
Du har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab over og ansvar for dine opgaver. Som person har du gennemslagskraft, fagligt mod og en drivkraft, som sikrer, at du overkommer eventuelle udfordringer, finder løsninger og kommer hurtigt og sikkert i mål med dine opgaver.
Du har en struktureret tilgang i arbejdet med at overholde standarder og metoder. Du evner at give og modtage kvalificeret sparring til projektlederne samt prioriterer vidensdeling med kollegaer og samarbejdspartnere. Desuden evner du i kraft af din it-faglighed at skabe overblik over sammenhæng mellem projekter. Du har gode formuleringsevner og kan dokumentere de beslutninger, du tager. Du nyder at arbejde i detaljer med at definere navnestandarder mv. Du går op i at holde fast i din faglighed og vægter it-sikkerhed frem for alt.
Du læser og forstår engelsk på højt it-teknisk niveau samt er flydende i skrift og tale på dansk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Kim Lohse på tlf. 9135 7642. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: 1. december 2023
Om Rigspolitiet
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.