Klar til at blive frontend-figur for vores design? Så er du måske vores nye UI we­b­ud­vik­ler!


Er du klar på at få det fulde ansvar for vores design som husets frontend-udvikler? Og vil du ind i en virksomhed, der udvikler sig meget i disse år, og hvor dit job helt sikkert følger med? Så kommer du ind på det helt rigtige tidspunkt. For vi er i fuld gang med at flytte vores kerneprodukt over i et nyt framework, og her får du ansvaret for at forme den digitale brugeroplevelse.

Vi søger en passioneret og talentfuld frontend-udvikler med erfaring i UX/UI design, der vil være med til at skabe intuitive og visuelt tiltalende designs. Hvis du har en stærk forståelse for brugeradfærd og en lidenskab for at skabe smukke og funktionelle brugergrænseflader, så er dette din mulighed for at gøre en markant forskel i vores team.

Som en del af vores agile miljø vil du arbejde tæt sammen med både resten af vores udviklingsteam samt vores kunder for at omsætte designkoncepter til virkelighed på den mest brugervenlige måde.

Vi har investeret meget i vores infrastruktur de seneste år, så vi nu for alvor er klar til vækstrejsen. Og her har vi brug for dig til at tage ejerskabet over vores frontend-udvikling. Du bliver et af de inderste tandhjul i maskineriet, når Microbizz skal flyttes over i et nyt, komponentorienteret framework. I den proces kommer du både til at færdiggøre det design, som vores eksterne bureau har lavet, og stå for integrationen af frontend ind i det nye framework.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du sætter en ære i at gøre området til dit eget og nyder at byde ind med din viden
  • Du er dialogorienteret og nysgerrig, isæt når du præsenterer dit design for kunderne
  • Erfaring med frontend-udvikling og UI-implementering
  • Kendskab til responsive webdesignprincipper og teknikker
  • Kreativ sans og øje for detaljer
  • Vi arbejder med Javascript, CSS og PHP – men vi hører også gerne fra dig, som har erfaring i andre sprog og værktøjer

Hvad vi tilbyder:

  • En sjov og dynamisk arbejdsplads i vækst med et energisk team, der støtter hinanden og fejrer sejre sammen
  • En spændende arbejdsdag, hvor du får mulighed for at arbejde med innovative teknologier
  • En chance for at blive en vigtig spiller i vores voksende Produktafdeling med rig mulighed for personlig udvikling
  • Muligheden for at være med til at forme vores kunders oplevelse og bringe smil frem hos dem
  • Konkurrencedygtig løn og gode frynsegoder, der får dig til at smile endnu bredere
  • Masser sociale events, som brætspilsaftener, DHL, sommerfest, julefrokost, filmaftener og meget mere
  • Køleskabe fyldt med kolde drikkevare, frugt og snacks til fri afbenyttelse 
  • Frivillig fællestræning i arbejdstiden hver tirsdag

Om Microbizz

Vil du være en del af et dynamisk og innovativt team, der forvandler den måde, virksomheder administrerer deres forretning på? Så er Microbizz stedet for dig! Huset bag Microbizz hedder Ventu A/S, og vi er en fremadstormende SaaS-virksomhed, der har specialiseret sig i at levere moderne og brugervenlige løsninger til digitalisering af virksomhedsprocesser.

Hos Microbizz er vi ikke bange for at udfordre status quo og tænke nyt. Vi tror på, at digitaliseringsrejsen kan være en spændende og problemfri oplevelse, og vi arbejder hårdt på at skabe innovative løsninger, der forenkler arbejdsgange og frigiver tid til vigtigere opgaver.

Vores team består af dedikerede mennesker, der brænder for at skabe en positiv forandring. Vi værdsætter kreativitet og nytænkning, og vi tilskynder vores medarbejdere til at komme med nye ideer og bidrage aktivt til virksomhedens udvikling. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for at skabe succes, og vi tilbyder en fleksibel og støttende kultur, hvor hver enkelt medarbejder kan blomstre.

Som en del af vores team får du mulighed for at være med til at forme fremtiden for digitalisering i bl.a. håndværker-, service- og forsyningsbranchen. Du vil arbejde med spændende projekter, samarbejde med erfarne eksperter og have mulighed for at udvikle dine færdigheder og karriere.

Så er du klar til at være vores UI-ledestjerne og få ansvaret for vores design, så skynd dig at sende din ansøgning i dag.

Gem job