IT-teamchef søges til Metroselskabets applikationsportefølje
Har du lyst til at arbejde med ledelse i Metroselskabet? Metroselskabet arbejder målrettet med udvikling og anlæg af transportsystemer, der sikrer borgerne miljø-og klimavenlig mobilitet? Så tag et kig her.
Om stillingen
Vi søger en teamchef til en nyoprettet stilling i Metroselskabets IT-enhed. Metroselskabet digitale rejse er godt på vej og vi har kraftigt udbygget vores IT-landskab. Vi har derfor brug for en leder mere i vores IT-ledelsesteam, der i øjeblikket består af en chef for infrastruktur og cybersikkerhedsteamet samt CIO, som du kommer til at referere til. Du vil blive teamchef for vores applikationsteam, der har ansvaret for Metroselskabets mange IT-systemer samt for test og IT-arkitektur, og som i dag tæller 9 medarbejdere.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Ledelse af applikationsteamet, herunder rekruttering, træning og udvikling af medarbejdere.
- Definere og implementere strategier for at forbedre effektiviteten og funktionaliteten af vores applikationer.
- Sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder og best practices for applikationsudvikling.
- Udvikle og opretholde en robust informationsarkitektur for at understøtte virksomhedens behov for datastyring og -analyse.
- Tæt samarbejde med andre enheder for at identificere og imødekomme teknologiske udfordringer og muligheder
Hvad forventer vi af dig?
Du kan have flere forskellige indgange til stillingen. Vigtigt og helt nødvendigt er det dog, at du har lyst til at være leder. Du kan have erfaring med ledelse fra tidligere, eller du kan have en drøm om at arbejde med ledelse. Du kan have en baggrund indenfor enten informationsarkitektur eller IT-udvikling eller have siddet med mere teknisk arbejde indenfor IT-systemer. Det vigtigste er , at du kan bidrage til Metroselskabets ledelse med teknisk viden om IT.
Et agilt og internationalt miljø
Du får din hverdag på Metrovej 5 i Ørestaden med metro lige til døren. Her bliver du en del af en IT enhed med aktuelt 16 medarbejdere, der vægter et godt arbejdsmiljø og et uformelt samarbejde højt. Desuden vil du opleve, at vi har et meget internationalt miljø med kolleger fra en lang række forskellige lande.
I alt er vi ca. 380 kolleger i huset, der samarbejder på kryds og tværs. Vi har et helt særligt engagement og en stolthed omkring det, vi laver – og det skal du glæde dig til at blive en del af.
Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt og dynamisk miljø. Sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, godt samarbejdsklima og engagerede kollegaer, der ønsker at gøre en positiv forskel for den offentlig transport.
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en moderne og international organisation i udvikling. Vi har betalt frokostpause samt tilbyder muligheden for hjemmearbejde.
For flere oplysninger om stillingen, kontakt CIO, Peder Mandrup Knudsen på tlf. 72 42 45 75.
Vi afholder jobsamtaler løbende, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset nationalitet, køn, religion, alder mv.
Ansøgningsfrist d. 26. november.
Metroselskabet I/S IT
Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Vi sørger for, at mere end 2 million passagerer kan køre med Metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden.
Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag.
Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Region Hovedstaden.
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk