IT-Supporter, der får energi af at løse IT-ud­for­drin­ger for dine kolleger


Har du øje for kunderne?

I Digital Solutions får vi velfærden til at fungere. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne. 

Her er vi lige nu på udkig efter en ny IT-supporter til ATP’s Servicedesk, hvor det er vores fornemmeste opgave at sikre, at vores kollegers IT-systemer fungerer. Det gør vi bl.a. ved at besvare opkald og behandle sager i vores sagsbehandlingssystem. 

Vi søger dig, der får energi af at løse IT-udfordringer for dine kolleger, og som ønsker at: 

  • arbejde med mange forskellige systemer og opbygge bred supporterfaring
  • arbejde med en række forskellige kapacitets-/driftsleverandører og opbygge stor erfaring med incidenthåndtering.

I jobbet bliver det mere specifikt dig, der: 

  • yder 1. level IT-support
  • udleverer IT-udstyr.

Får du tingene til at ske?

Der kan være flere veje til jobbet som IT-supporter. Vi ser gerne, at du er uddannet inden for IT-support, men det vigtigste er, at du generelt har solid IT-erfaring og en dyb teknisk interesse.

Du har kendskab til client software. Du er serviceminded og glad for at tale i telefon.

Vil du være en del af en prisvindende IT-arbejdsplads?

I Digital Solutions bliver du en del af noget større. Vi råder over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 IT-, data- og digitaliserings-specialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. 

Som IT-supporter i ATP’s Servicedesk bliver du en del af enheden Operations i Digital Solutions. Her sørger vi helt bogstaveligt for, at velfærdssystemerne fungerer, og at de er velsmurte. Det er fundamentet for alt digital udvikling i ATP. Så vi går op i at systemerne spiller, og hvis de ikke gør, får vi dem til det. 

Konkret vil du indgå i en sektion bestående af 8 dygtige kolleger. Her vægter vi godt samarbejde, hvor alle tager ansvar for at hjælpe vores brugere og hinanden. Vi har en åben og ærlig samarbejdsånd og en god omgangstone.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der i tre år i træk har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Morten Damm Sørensen på mail moso@atp.dk.

 #LI-hybrid


Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

Gem job