DevOps-udviklere i PET

Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at sætte fart på PET’s digitale udvikling? Så er du måske vores nye DevOps-udvikler.

Om jobbet

Vi tilbyder en central rolle, hvor du skal være med til at indfri vores ambition om et IT-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder med nye teknologier for at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af vores kerneopgave, at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet.

Som DevOps-udvikler i vores enhed Platform, som har ansvaret for PET’s server-infrastruktur, skal du bidrage med at tage ansvar for at bygge og vedligeholde vores omfattende Data Pipelines til/fra PET, samt mellem vores forskellige klassificerede IT-miljøer.

Du bliver en del af et team af dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau, som brænder for deres arbejde. Vi tilbyder en uformel og direkte omgangstone kombineret med stor indflydelse på egen arbejdsdag i en operativ virkelighed.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver med ansvar for design, udvikling, implementering og drift i en kompleks infrastruktur. Du vil blive fagligt udfordret og få mulighed for at sætte egne erfaringer og kompetencer i spil. Du har fokus på moderne, automatiseret infrastruktur med høj ydeevne, forenklet drift og sikkerhed i alle dine løsninger.

Vi tilbyder et fællesskab med mange forskellige fagligheder, og I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores medarbejdere. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem.

PET er et unikt sted at arbejde, og vi klæder dig godt på til det. Sammen med andre nye kolleger gennemgår du et grundigt onboardingprogram, så du både lærer forretningen at kende, og hvordan du skal forholde dig til at være ansat i PET.

Om dig

Du ser dig selv som specialist, enten nu eller i fremtiden, og samarbejder ubesværet og tværgående med dygtige fagkollegaer i en enterprise kontekst. Dine styrker kommer for alvor i spil, når der skal udvikles workflows for at sikre, at relevante data altid er tilstede, konsistent og rettidigt.

Du tænker i automatisering og life-cycle-management, hver gang du løser en opgave og sikrer ad den vej effektivitet og kontrol. Du er kvalitetsbevidst i dit arbejde og holder din dokumentation up to date. Du arbejder selvstændigt, trives i en travl og afvekslende hverdag og forstår at prioritere. Du har lyst og mod på altid at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund, din værktøjskasse og dit erfaringsniveau er ikke altafgørende. Vi lægger vægt på, at du har lyst til, og mod på, altid at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt. Har du erfaring med at arbejde med store mængder data – og har du kendskab
til fx datadioder, så vil en ansøgning fra dig give rigtig god mening.

Skulle du være nyuddannet eller interesseret i et sporskifte, er vi også interesseret i at høre fra dig, så længe du ser ovenstående som en spændende mulighed.

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. marts 2024 eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance. Der er desuden både S-tog og flere buslinjer til Buddinge station, som ligger tæt på PET.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokost.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-Ekstern@pet.dk for yderligere information eller spørgsmål. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling online hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 7. december 2023.


Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Gem job

Politiets Efterretningstjeneste
Publiceret: 10. november 2023

Arbejdssted

Søborg