
Account Manager - sælg bæredygtigt IT-udstyr, der mindsker CO2-aftrykket
Er du en hunter, der elsker at få nye kunder i hus – og efterfølgende opbygge relationer til dem? Og vil du have chancen for at skabe dig en god salgskarriere?
Bidrag til en grønnere fremtid i en international virksomhed, der reducerer elektronisk spild og gør en forskel for miljøet.
Tier1 Asset – vi har en grøn mission
Måske kender du os ikke endnu. Men bare rolig, det kommer du til. Vi er nemlig en af Europas førende IT-refurbisher, der er specialiseret i renovering af IT-udstyr – lige fra Lenovo til HP.
Og vi tør godt sige, at det går godt. Vi vokser og har i dag salgskontorer i Danmark, Tyskland og England, og vi planlægger at udvide til andre lande de kommende år.
”Vi sælger brugt IT-udstyr til tradere over hele Europa – dvs. kunder, der videresælger IT-udstyret til deres lokale markeder. Et segment med stort potentiale,” fortæller salgschef Philip Tick.
Opsøg nye kunder og plej relationerne
Når du starter hos os, får du en mindre portefølje af kunder, som du skal pleje og udvikle jeres relation. Men langt størstedelen af din tid bruger du på at opsøge nye trader-kunder til din portefølje.
Det betyder, at du:
- kontakter kunderne over telefon og mail – nogle leads får du fra os, men de fleste finder du selv via research
- møder vores kunder, når de kommer på besøg på vores kontor, eller når vi tager på messe i Europa én gang om året af typisk 3 dages varighed
- bruger vores effektive IT-system til at lave fakturaer og tilbud
- løbende får mere ansvar og flere kunder
Synes du, at det er relevant for dit arbejde at møde dine kunder face-to-face, er der også mulighed for at rejse ud til kunderne i Europa og pleje jeres relation.
En social arbejdsplads
Du arbejder i vores salgsteam med 4 sælgere på vores hovedkontor i Allerød, hvor vi sidder 11 kolleger fra forskellige teams i et storrumskontor. Her er masser af sparring at hente, og vi har det sjovt, mens vi sælger en masse. Når du starter, får du en grundig oplæring, så du er godt klædt på til at rådgive og sælge til kunderne.
Hos os vil du opleve en social og multikulturel arbejdsplads med festlige arrangementer som fx fredagsbar, temaevents, sommerfester, julefrokoster samt fejring af vores succeser. Derudover tilbyder vi gode forhold med pensionsordning, sundhedsforsikring og en lækker kantineordning.
Er du en hunter med bæredygtigt mindset?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring som opsøgende sælger fra et salgskontor
- motiveres af at gribe knoglen og tale med nye kunder
- er god til at skabe relationer med kunderne
- er nysgerrig på at lære nyt og udvikle dig
- taler og skriver dansk, og kan begå dig på engelsk
”Det vigtigste er, at du synes, det er sjovt at skabe og vedligeholde gode relationer til kunder, og at du drives af gode resultater i dit salg,”slutter Philip.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte salgschef Philip Tick på 4813 2527 eller mail pti@tier1asset.com.
Send dit CV og evt. ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 22. december 2023.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mere om os
Vores formål er at øge levetiden for brugt IT og reducere elektronisk spild. Vi har altid fokuseret på bæredygtighed og at gøre en forskel for miljøet. Vi er en global virksomhed, der blev grundlagt i 1999 og sælger mere end 250.000 enheder af forskelligt IT-udstyr om året.
Vi er 115 medarbejdere fordelt i Danmark, England og Tyskland og har to produktionssites i Allerød og én i Aalborg. Vi har fokus på diversitet og har medarbejdere fra mere end 22 forskellige lande.
Læs mere om os på vores karriereside, hjemmeside eller LinkedIn.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Kontaktperson
Jens Fog
TLF: 7245 9005
Mail: jfo@jobindex.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.