Da­ta­part­ner


Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig. 

Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?

Som Datapartner er du en del af teamet Datapartner og BI i afdelingen Udviklingsstyring og Dataanvendelse. Vi er 6 kolleger og vores opgave er, i samarbejde med dataafdelingen i vores it-funktion, at sikre at vi leverer data, der understøtter både vores strategi for 2026 samt de forretningsbehov, som sikrer en sund og effektiv forretning. 

Du vil få muligheden for at præge måden hvorpå, vi sikrer et dataløft til hele LB. Vi har nemlig samlet ansvaret for øget dataanvendelse i forretningen, ansvaret for porteføljestyring og udvikling, modningen af forretningsbehov- og løsninger samt forandringsledelsesansvaret for at sikre løsningernes forankring hos modtagerne. 

Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Afdække forretningsbehov for dataudtræk og -rapporter
  • Inspirere forretningsenheder med muligheder for dataudtræk og -rapporter
  • Gennemføre analyser af tilgængelige data og definere nye krav til datatilgængelighed
  • Udarbejde Power BI Prototyper og endelige Power BI rapporter 
  • Afholde workshops om behov, prototyper på løsninger og datamuligheder i øvrigt
  • Gennem samarbejde og sparring med dine kollegaer løfte hele LB Forsikrings anvendelse af data 

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?

Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig. 

Forudsætningerne er:

  • At du har en god forretningsforståelse og et overblik over, hvad der driver værdiskabelsen i et forsikringsselskab
  • At du har indsigt i databehov fra funktioner som kundeservice, marketing og økonomi
  • At du kan facilitere samt skabe overblik og fremdrift for at skabe størst mulig forretningsgevinst   
  • At du kan bygge og justere PowerBI rapporter på eksisterende datakilder, og arbejder iterativt gennem prototyper og afprøvninger
  • At du har erfaring med at oversætte forretningsbehov til fakta og dimensioner modelleret i et stjerneskema
  • At du driver og tager ansvar for opgaver samtidig med, at du udfordrer konstruktivt 
  • At du trives med at arbejde på tværs af organisationen og omsætter forretningsbehov til mulige løsninger. 

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB 

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:

”Med LB’s strategi om at gøre forsikring overflødig ser vi ind i en fremtid, som vi ikke helt ved, hvordan bliver. Derfor er det ekstra vigtigt, at der også er substans i den forretning, vi står på i dag.

Det er rigtig meget LB at være der for andre. Fællesskabet er en del af vores fælles sjæl. Det fede ved det er, at det ikke kun gælder for os som medarbejdere. Medlemmerne støtter jo også op om hinanden ved at tilvælge dækninger.

Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.

Kontaktperson:

Chef for Udviklingsstyring og Dataanvendelse, Mads Hjortkjær, mahr@lb.dk, hvis du vil vide mere om jobbet.

Employee Experience Specialist, Katja Nordbirk, tlf. 33 48 52 38, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet.

Ansøgningsfrist: 26-11-2023

Gem job

LB Forsikring
Publiceret: 13. november 2023

Arbejdssted

Location København