Da­ta­cen­ter In­fra­struc­tu­re Spe­ci­a­list, Pro­fes­sio­nel Services


Drømmer du om at fortsætte din karriere inden for datacenter-feltet i en virksomhed i rivende udvikling? Ønsker du at arbejde et sted, der sætter udvikling og det gode arbejdsmiljø i højsædet? Så læs med her.  

Velkommen til Datacenter-teamet 

Du er en vigtig spiller i vores voksende Datacenter-team - et af vores seks konsulentteams i afdelingen for Professional Services. Professional Services udgør 60 af vores i alt cirka 100 konsulenter. Herfra leverer vi forretningskritiske løsninger, tilpasset vores kunders behov. 

I Danmark har vi lokationer i Ballerup, Hinnerup og Svendborg. Som Infrastructure Specialist er du primært tilknyttet kontoret i Ballerup eller Hinnerup. I alt bliver du en del af en virksomhed i vækst med mere end 300 nye kolleger, der alle glæder sig til at tage imod dig.   

Din nye hverdag

Som Infrastructure Specialist i vores Datacenter-team bliver du en del af et voksende team i en organisation, hvor kompetenceniveauet er højt, og hvor der er fokus på kvalitet og vedvarende kunderelationer. Vi prioriterer at give kunden en god oplevelse, fra det første møde, over rådgivning til implementering. 

Dine kvalifikationer for at lykkes 

Som person er du udadvendt, struktureret og kvalitetsbevidst. Du holder hovedet koldt, når det brænder på hos kunden og du forstår at agere professionelt i alle situationer. Du er en teamplayer, vidensdeler med dit team, og du er overbevist om, at succes er noget, vi opnår sammen. 

For at du lykkes i denne rolle, ser vi gerne, at;

  • du besidder en eller flere af følgende spidskompetencer:  
    • Server-teknologier: Vi arbejder primært med HPE, Lenovo og Dell 
    • Storage-teknologier: Block, Cloud, NAS og Object. Vores største partner er HPE, men vi leverer også løsninger fra Lenovo, IBM og Dell 
    • HyperConverged Infrastructure (HCI): Vi arbejder primært med HPE SimpliVity, Nutanix, VxRail og VMware vSAN 
    • Server-virtualisering med VMware og Hyper-V 
    • Backup & Disaster Recovery-løsninger fra Veeam, CommVault og Zerto 
    • Datacenter-netværk 
    • High Availability-løsninger 
    • Server-operativsystemer: Microsoft og/eller Linux 
  • du har minimum 5 års erfaring på området og har deltaget i større projekter 
  • du er velfunderet inden for datacenter-infrastruktur og brænder for at arbejde med analyse, design og implementering, samt review og optimering af eksisterende løsninger 
  • du har god erfaring med kunderådgivning i pre-sales situationer 

Vi tilbyder dig et positivt og inspirerende arbejdsmiljø i gode fysiske rammer 

Du bliver en del af en spændende virksomhed i udvikling. Vi sætter en ære i at have et positivt og inspirerende arbejdsmiljø i gode fysiske rammer og en arbejdskultur hvor vi passer godt på hinanden. Og gennem faglig og personlig udvikling sikrer vi, at du og dine nye kolleger altid er blandt de bedste inden for jeres felt.  

Er du den rette til jobbet? 

Så send os straks en ansøgning. Vi inviterer løbende til samtale, så søg derfor gerne allerede i dag.  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Kontaktperson:

Jesper Frederiksen
Head of Security
+45 2080 0091
jaf@danofficeit.com


Om Danoffice IT

Danoffice IT er leverandør af it-infrastruktur til offentlige og private organisationer i ind- og udland samt førende leverandør af it til IGO'er og NGO’er.

Vores forretningsområder tager udgangspunkt i den it-infrastruktur, jeres applikationer hviler på. Vi rådgiver ind og ud af skyen, leverer 100% brugerklare devices, samt forretningsunderstøttende solutions og services. Vi hjælper (jer) med at give brugerne tryg og sikker adgang til data, systemer og applikationer, så de kan arbejde smidigt og effektivt. Alt med et skarpt fokus på bæredygtighed.

Efter sammensmeltningen med edgemoedgemo green og Conecto er vi +300 kolleger, fordelt på vores lokationer i Svendborg, Hinnerup og Ballerup samt Schweiz, USA og Singapore. Koncernen omsætter årligt for mere end 3 milliarder danske kroner.

Gem job