Ser­vi­ce­min­ded konsulent til SEGES In­nova­tions kun­de­cen­ter


Er du en ørn til at behandle data og forstå sammenhænge? Har du et stærkt kundefokus og trives du med at tænke nyt og se muligheder? Har du lyst til at løse administrative opgaver bl.a. i forbindelse med fakturering af vores ydelser til kunderne? Så er du måske vores nye kollega – og vi glæder os til at høre fra dig! 

Om os 

Vi yder faglig og teknisk support på de IT-produkter, som SEGES Innovation tilbyder til landmænd, rådgivere og de mange forskellige virksomheder omkring landmanden. 

Vores vigtigste opgave er support. Vi er drevet af den viden, vi allerede har om kunden, og ønsker at rådgive om ydelser og IT-produkter, der matcher den enkelte kundes behov og kan gøre en forskel for kundens virksomhed. 

Vi har et tæt samarbejde med vores kompetente udviklingsteams omkring lanceringer og support på både eksisterende og nye produkter. Vi administrerer brugerne og brugernes oplysninger om abonnementer, rettigheder, sikkerhed mv. i vores fælles brugerdatabase, der giver adgang til de IT-produkter vi udbyder. Al vejledning og support omkring det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) ligger også i Kundecenter.

Som faktureringssystem anvender vi Business Central, mens hele grundlaget for fakturering findes i vores fælles brugerdatabase og bagvedliggende systemer. 

Om jobbet 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • Være med til at sikre grundlaget for fakturering af ydelser til vores kunder, herunder frembringelse af det korrekte faktureringsgrundlag fra systemerne.
  • Bidrage til at sikre, at det datagrundlag der opsamles løbende, er fyldestgørende til at gennemføre fakturering.
  • Udarbejde forslag til ydelser og analyser, der sikrer at vi altid yder den bedste service til kunderne.
  • Deltage i kundeservice fortrinsvis relateret til abonnementer og fakturering, både på mail og telefon.
  • Understøtte Kundecenter i gennemførelse af nye markedsføringsmæssige aktiviteter.
  • Bidrage til at de administrative opgaver omkring kunderne løses effektivt og med stor sikkerhed sammen med øvrige SEGES-medarbejdere.

Om dig 

Vi forestiller os at du har en økonomisk uddannelse, og at du har erfaring med håndtering af data. Du har en analytisk og systematisk tilgang til at arbejde med data, og har forståelse for at bearbejde store datamængder, uddrage essensen og præsentere dem i overskuelig form. Du behersker og kan lide håndtering af data i Excel og/eller lignende værktøjer. Kendskab til Business Central vil være en fordel, men ikke et krav.

Du har flair og interesse for IT, og kan opstille krav til både datastruktur og til funktioner i vores administrative systemer, som sikrer løsning af vores opgaver.

Du behersker formidling i både skrift og tale, på et let forståeligt dansk og har gode samarbejdsegenskaber.

Du trives i en travl og spændende hverdag sammen med dine kolleger, hvor kundernes behov i høj grad er styrende for vores prioritering.

Som person er du: 

  • Analytisk stærk, du er grundig med dine opgaver, du har gennemslagskraft i dialog med andre 
  • Serviceminded med en klar kommerciel indstilling 
  • Helhedsorienteret i din tankegang – du vægter både teknik, forretning og kan vurdere risiko, økonomi og planer
  • Selvstændig og ikke bange for at tage ansvar for beslutninger 
  • Udadvendt og opsøgende.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af et professionelt Kundecenter i Agro Food Park 15 i Aarhus N med 25 kolleger, der alle brænder for at levere excellent service til vores kunder, styrke deres forretning og derigennem fastholde og udvikle vores engagement med kunderne.

Løn, ansættelsesvilkår og ansættelsestidspunkt efter aftale.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Head of Sales & Service Jens Thousgaard, telefon 2382 2476 / jstd@seges.dk

Send dit cv, eventuelle eksamensbeviser og udtalelser samt en kort motiveret ansøgning ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder.

I den motiverede ansøgning vil vi bede dig kort beskrive dine kvalifikationer, erhvervserfaringer, forventninger og interesser. 

Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send os gerne din ansøgning snarest muligt.


SEGES Innovation er en uafhængig innovationsvirksomhed, som udvikler ny viden og konkrete løsninger til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale kompetencer og teknologier, så viden kommer ud at virke i stalden, på marken, ved skrivebordet og i hele værdikæden. 

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse. Vores arbejdsplads tæller 500 dedikerede kollegaer, der med afsæt i vores værdier MOD, HJERTE og DYBDE skaber banebrydende innovation i stærke partnerskaber med universiteter, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber, myndigheder og landbrug. Vores kultur er præget af et stærkt engagement, gode fællesskaber og samarbejde på tværs.  

Gem job