Softwareudvikler til spændende startup
Farma-branchen står overfor en kæmpe digitaliseringsudfordring – og Scifeon vil gerne have dig med på den rejse. Din indsats vil bidrage til at skabe bedre lægemidler og vacciner, og du kommer til at arbejde med nogle af de mest komplekse og dynamiske processer.
Brænder du for softwareudvikling og for at udnytte dine kompetencer i en meningsfuld stilling?
Vi søger en softwareudvikler til at blive en del af vores agile virksomhed, som er på forkant med at udvikle i nye teknologier.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et lille - men målrettet - team, der er på en spændende vækstrejse. Vores projekter ligger inden for life science laboratorier, hvor vi allerede har stor erfaring, og du vil derfor blive en del af et erfarent team med dyb forretnings- og udviklingserfaring.
Du vil arbejde med en blanding af interne udviklings- og konsulentopgaver og i tæt samarbejde med dine kollegaer i virksomheden og vores kunder. Med den rette erfaring og viden har du mulighed for at påvirke de valg, vi træffer ift. værktøjer og arkitektur.
Du får en unik mulighed for at være med på rejsen fra startup til scale-up i et hurtigt-ændrende startupmiljø, hvor du vil være en tidlig og central del af teamet. Vi arbejder agilt lige fra produktudvikling til udviklingen af vores interne processer, som accelererer udviklingen og øger effektiviteten til gavn for vores kunder.
Dine opgaver som softwareudvikler vil bl.a. være
- Nyudvikling i både nye og eksisterende løsninger
- Deltagelse i afklaringsmøder og workshops med kunderne
- Udarbejdelse af tekniske specifikationer
- Estimering af projekter i samarbejde med dine kollegaer
- Faglig sparring med dine kollegaer
- Sikring af et højt teknisk, fagligt niveau
- Mentoring af junior softwareudviklere
Om dig
- Du tager ejerskab og er god til at prioritere din tid og planlægge dine opgaver, i forhold til, hvad forretningen har brug for
- Du er en holdspiller med fokus på et godt teamwork
- Du er god til at sætte dig ind i nye ting og formår at omsætte teori til praksis
- Du brænder for dit fag og holder dig opdateret om udvikling og tendenser
- Du er arbejder struktureret
- Du er desuden omstillingsparat og med til løbende at forbedre vores arbejdsmetoder
- Du tager ansvar og bidrager proaktivt til at hjælpe vores kunder
- Du har gerne erfaring med direkte kundekontakt og en professionel tilgang til dette
- Du har et højt drive og et godt humør
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Dine kvalifikationer
Du har en kandidatgrad inden for softwareudvikling (f.eks. datalogi eller softwareingeniør) og har som minimum 3+ års erfaring som softwareudvikler i en lignende stilling.
- Du har erfaring med et moderne objekt-orienteret programmeringssprog som C# eller Java
- Du har erfaring med SQL
- Du har erfaring med at bygge komplekse, dynamiske web-applikationer (ikke blot web-sider)
Om vores system og teknologier
- Vores produkt kører i Azure og bygges vha. Azure DevOps og GitHub
- SQL Server
- C# back-end
- TypeScript og HTML single- page application
Om Scifeon
Scifeon blev grundlagt i 2016 og er en mindre startupvirksomhed placeret i Søborg. Scifeon-platformen er et datastyringssystem, der indsamler, organiserer og gemmer forskningsdata. Scifeon er resultatet af mange års praktisk erfaring med farmaceutisk forskning og laboratoriearbejde. Vores kunder findes blandt farma- og biotekvirksomheder.
Medarbejderfordele
- Ugentlige videndelingsmøder med faglige indlæg
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage
- Frokostordning
- Arbejdsmobil og internet
- Pensions- og forsikringsordning, herunder en attraktiv sundhedsforsikring
- Fejringskultur, hvor vi ikke er bange for at ’poppe’ en Champagne for at markere milepæle og sejre
Tiltrædelse og ansøgning
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Skipper, Director of Operations på mail til skipper@scifeon.com eller telefon 40 30 63 74.
Vi glæder os til at høre fra dig!