Stu­den­ter­med­hjæl­per til arbejdet med kom­mu­ni­ka­tion og mar­keds­fø­ring i employer branding-team


Vil du hjælpe med at tiltrække de rigtige medarbejdere med målrettede kampagner på sociale medier? Kan du skrive tekster, der får folk til at klikke? Og vil du blive endnu bedre til annoncering og employer branding i en stor virksomhed? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores Employer Branding-team.

Vil du være med til at tiltrække talent?

I ATP’s Employer Branding-team søger vi en studentermedhjælper. Dig, der er på udkig efter et studierelevant arbejde og vil være med til at tiltrække opmærksomhed til ATP som arbejdsplads.

Vi går hvert år i luften med flere hundrede stillingsannoncer, og en stor del af dem bliver markedsført på LinkedIn, så vi får de rigtige talenter til at søge de stillinger, vi har. Her kommer du ind i billedet. Du skal nemlig:

  • skrive stillingsopslag baseret på input fra ATP’s rekrutterende ledere
  • opsætte og optimere LinkedIn-annoncer for at sikre maksimal synlighed og engagement
  • analysere, hvordan vores annoncer performer – og komme med dine forslag til, hvordan vi løbende kan forbedre vores annoncer
  • hjælpe til med større og mindre opgaver, når der er brug for det.

Vi sørger for, at du bliver lært godt op, så du kan arbejde med egne, selvstændige opgaver. Du får ansvar, men skal ikke sidde alene, da du bliver del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen, løbende sparrer med og gør hinanden bedre.

Er du kvalitetsbevidst og kreativ?

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation eller tilsvarende og har minimum 1,5 år tilbage af studietiden. Og så er det ret vigtigt for os, at du:

  • har styr på grammatik og kan skrive en annoncetekst, der konverterer
  • er ansvarlig, struktureret og kvalitetsbevidst, da du bliver en vigtig del af teamet og den daglige drift.

Hvis du overvejer et praktikforløb undervejs i din studietid, vil vi også være interesserede i at indgå i dialog om det.

Vil du dygtiggøre dig inden for employer branding i en stor virksomhed?

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi har samlet nogle af landets bedste hoveder, og det er alt fra investeringseksperter og IT-arkitekter, til kunderådgivere, jurister, økonomer og dataspecialister.

I Employer Branding-teamet er vi ansvarlige for at fortælle historien om arbejdspladsen ATP, så vi fortsat kan tiltrække dygtige kolleger, og ATP kan blive ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Du bliver en del af et HR, hvor du også får indblik i, hvordan det foregår, når ansøgere bliver til samtaler og senere til nye medarbejdere. Du vil udover dit eget team nemlig sidde tæt sammen med rekrutteringskonsulenter og et udviklingsteam, der sørger for onboarding og kompetenceudvikling af vores kolleger i hele ATP.

I Employer Branding-teamet er vi i alt 5 med dig. I teamet er vi Emil, der er student, Anders og Thea, der er employer branding-konsulenter, og Mai Brit, der er leder. Vi holder til i Hillerød, hvor du skal kunne arbejde i 15-20 timer om ugen. Vi er selvfølgelig fleksible med dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksamener m.v.

Vi ser frem til at få dig med på holdet. Og til at få din hjælp og følge din udvikling.

=dig? Så send en ansøgning

Send os dit CV og en ansøgning senest hurtigst muligt. Vi behandler henvendelser løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mai Brit Bøgehus på tlf. 6133 9383.

#LI-hybrid

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

Gem job